Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børnehuset Munkebjergvej søger pædagog på 37 timer.

Vi er en integreret 0-6 års institution, som søger 1 pædagog på 37 timer. Stillingen er primært til børnehaven.

Ansættelse fra den 1. januar 2021 eller snarest. Ansættelsesområdet er Tårnby kommune.

Børnehuset er et stort og lyst 20 år gammelt hus. Beliggende i grønne omgivelser på Vestamager tæt på skov og Amagerfælled.

Vores normering er 100 børn fordelt på to afdelinger, i vuggestue er der 36 børn fordelt på 3 stuer og i børnehaven er der 64 børn fordelt på 3 stuer.

Vi er 21 fastansatte i huset. Derudover har vi faste tilkaldevikarer tilknyttet.

Vi anser os selv som en udflytter børnehave, vi er ude i alt slags vejr, hvor vi arbejder med at se hvert enkelt barn som en del af hele børnegruppen ved blandt andet at arbejde med ugeplaner, gruppedage, projekter og i teams med aldersopdelte børnegrupper. Børn og personaler deles over hele dagen i store og små grupper alt efter behov, hvor der laves forskellige aktiviteter uden for i læringsmiljøer og legezoner.

Vi har et fantastisk nærområde og uderum med masser af muligheder. Indenfor har vi ud over stuerne et sanserum og flere multifunktions rum.

Pædagogisk er målet med vores struktur at skabe ro, plads og mulighed for nærvær og fordybelse, set ud fra et børneperspektiv, hvilket betyder at du som pædagog skal kunne være vejledende, inspirerende, sparingspartner, udvise opbakning for kollegaers ideer og udførsel, indgå i og være en del af en bevægelig gruppedeling med fokus på det pædagogiske arbejde, med afsæt i de nye styrkede læreplaner. Vi er særlig stolte af vores kommunikation og overlevering mellem vuggestuen og børnehaven. Du vil primært blive en del af den yngste børnegruppe i børnehaven hvor fokus vil være at skabe børnefællesskaber, opfølgning på selvhjulpenhed og understøtte børnenes trivsel, udvikling og dannelse og skabe læring og muligheder for at alle børn får et godt børneliv.

Vi arbejder med dokumentation via tablets.


Vi forventer, at du:
  • Er en god rollemodel i forældresamarbejde, kan guide og vejlede.

  • Er tydelig i kommunikation med kollegaer, forældre, og andre relevante samarbejdspartnere.

  • Udviser initiativ i dit arbejde og kan lade dig inspirere og følge andres initiativer.

  • Er engageret, ambitiøs, samt er med til at bidrage til husets fortsatte pædagogiske faglige udvikling.

  • Er faglig opdateret, udviklingsorienteret kan omsætte teori til praksis i forhold til vuggestue-/børnehavebørns normaludvikling og behov og det gode børneliv.

  • Er holdspiller med individuelle kompetencer og kvalifikationer.

  • Er en god rollemodel, som både børn og kollegaer kan spejle sig i.

  • Er løsningsorienteret, fleksibel, omstillingsparat, kan udvise overblik i pressede situationer.

  • Kan være rollemodel i forhold til igangsætte og fastholde børnenes engagement i aktiviteter, tilpasset deres alder og udviklingsniveau.

  • Er en faglig dygtig og omsorgsfuld pædagog.

  • Er mødestabil og indstillet på at stå til rådighed i tidsrummet kl. 6.15-17.00, samt møder uden for arbejdstid. (Åbningstid er fra kl.6.30-17.00).

Vi kan tilbyde dig:
  • En engageret og åben personalegruppe.

  • Et hus i udvikling.

  • Mulighed for inspiration og sparring.

  • Indflydelse på din hverdag.

  • Mulighed for indblik i 0-6 års området.

  • Mulighed for at gå i dybden med det enkelte barn.

  • Mulighed for udvikling og brug af egne kompetencer.

  • Et arbejdsliv hvor dagene ikke ligner hinanden.

  • Medansvar for at hele børnegruppen bliver parat til børnelivet.

  • En struktur i udvikling med mulighed for medindflydelse

  • Medansvar for god trivsel i huset.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til souschef Dennis Bang eller leder Helen Boldreel på telefon 24 45 40 58.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.


Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.


Behandling af persondata

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.