Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

.Børnehuset Sankt Jørgen søger pædagog 37 timer pr.uge i vores ene vuggestuegruppe.

1.marts 2018 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den helt rigtige.

Vi søger 1 pædagog til vores ene  vuggestuegruppe med 12 børn, da vi har fået mulighed for at ændre en medhjælperstilling til en pædagogstilling. På stuen er der i forvejen en pædagog og en medhjælper.

Sankt Jørgen er en kommunal kombineret institution, der ligger tæt på Forum (metro) og Vester Port station.

Vi er et hus med 136 børn mellem 1-6 år og 30 engagerede ansatte og både kvinder og mænd.

Vi har 3 legepladsområder med  bl.a. klatretårn, bålplads og mange hjørner og kroge, så der er mulighed for fordybelse. Vi har atelier, naturværksted og rytmikrum, ladcykler med el så vi nemt kan komme ud og bruge byens mange muligheder. Institutionen er 3 store villaer med udsigt over Sankt Jørgen sø.

Vi arbejder med små læringsgrupper, hvilket både børn og voksne har stort udbytte af. Det er udgangspunktet i den mønsterbryderindsats vi arbejder med på Frederiksberg. Vi arbejder med fælles læreplanstemaer i 5 ugers perioder. Hvor der før og efter temaugerne er prioriteret tid til planlægning og evaluering.

Vi arbejder med kerneværdier, dialogisk læsning, overgangen fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole,  fokus på livsduelighed og skoleparathed som er fælles for alle institutioner på Frederiksberg. Alt sammen ud fra vores pædagogiske grundsyn, der hviler på anerkendende relationer os alle i mellem.

Vi ønsker os en positiv,  faglig kompetent, og engageret pædagog, der har lyst til at indgå i udviklingen af vores pædagogiske praksis.

Vi forventer at du :

   • har fokus på det hele barn og dets ressourcer
   • brænder for vuggestuelivet
   • kan se muligheder frem for begrænsninger
   • har gode samarbejdsevner med både kollegaer og forældre
   • kan reflektere over egen og andres praksis
   • kan omsætte ord til handling og mål til praksis

Vi tilbyder blandt andet:

   • et godt arbejdsmiljø med plads til refleksion, gode grin og højt til loftet
   • mulighed for at præge hverdagen
   • mænd og kvinder i både vuggestuen og børnehaven
   • en engageret forældregruppe

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 15. februar kl. 12.

For yderligere oplysninger – og tid til rundvisning, kontakt Mette eller Mads på 2898 0570/ 3821 0571

Vi glæder os til at høre fra dig.  Vi ønsker kun at modtage ansøgninger med CV og eksamensbeviser fra uddannet pædagoger.

Du kan læse mere om institutionen på : Frederiksberg Kommunes hjemmeside.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her