Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børneinstitutionen Herlevgård søger en pædagogmedhjælper /Pædagogisk assistent til vores ene børnehavegruppe 35 timer om ugen til et barselsvikariat, med start snarest muligt.

Børneinstitutionen Herlevgård søger en pædagogmedhjælper /Pædagogisk assistent til vores ene børnehavegruppe. Stillingen er et barselsvikariat på 35 timer om ugen med start snarest muligt.

Herlevgård er en integreret institution med 143 enheder, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. Vi er sammenlagt af to enheder, og bor dør om dør. Vores åbningstid er fra: 06.30-17.00, undtaget fredag hvor vi lukker klokken 16.00. Vi forventer, at du kan arbejde indenfor hele åbningstiden.
Vi søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til vores børnehave/vuggestueafdeling.

For at blive vores nye kollega er det vigtigt, at du er nærværende og anerkendende i din relation med børnene, og er i stand til at reflektere over egen og kollegaernes praksis med henblik på positiv udvikling. I Herlevgård arbejder vi ud fra, at børn og voksne trives og udvikles gennem positive relationer, betydningsfulde oplevelser, nærvær, fordybelse og glæde.

I Herlevgård kan du forvente engagerede kollegaer og faglig sparring af høj kvalitet. Du kommer til at arbejde fokuseret med inklusion og med opbygning og vedligeholdelse af børns fællesskaber. Du kan også forvente at skulle være en vigtig medspiller og bidragsyder i vores arbejdsfællesskab, som kendetegnes af mangfoldighed og rummelighed.

Vi arbejder dagligt med planlagte aktiviteter, som tager udgangspunkt i lærerplanstemaerne, men griber også de øjeblikke, der opstår og følger børnenes spor. Vi er en institution, der bruger uderummet meget og er ude i alt slags vejr. Den åbne dialog og samarbejdet med forældrene er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfrist den 9. februar kl. 12:00.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her