Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børneværtskoordinator til Københavns Hovedbibliotek

Vi har en ambition om at være med til at skabe ivrige læsere, og vi har et særligt fokus på børn og børns voksne. Du skal være en del af vores nyoprettede børneværtsteam, der via værtskab i børnehøjde formidler litteratur og skaber en god oplevelse for børnene på etagen.

Københavns Hovedbibliotek har netop åbnet en ny 1.000 kvm stor børneetage: LÆS.
LÆS er en helt ny type børnebibliotek, der med hjerneforskning og viden om børns læsevaner og sprogtilegnelse kobler aktiviteter, læsning, leg og læring.

Du skal have en koordinatorrolle for teamet, hvor du bl.a. skal stå for skemalægning, lede de faste driftsmøder og have ansvaret for løbende sparring med teamet og afdelingsleder for at sikre, at vores børneværter er klædt på til det litteraturfaglige og værtsfaglige niveau, vi ønsker for vores børne- og litteraturværter.

Du kunne have erfaring fra et børnebibliotek eller have arbejdet med børnelitteratur, og du har et veludviklet servicegen.

Opgaven indbefatter bl.a.:

  • Ansvar som børneværtskoordinator – du har ikke personaleledelse, men du har opgaven med at lægge og styre vagtskemaet for børneværterne, og du er med til at sikre den daglige drift af LÆS
  • Du har ansvaret for, i samarbejde med ledelsen, at sikre den faglige udvikling, og at kollegernes kompetencer matcher opgaven. Du kommer med input til den løbende opkvalificering og kompetenceudvikling for Hovedbibliotekets børneværtsteam
  • Børnevært – du vil have faste vagter på LÆS, hvor du sammen med de øvrige kolleger skal arbejde for, at børn og voksne går ud af biblioteket med mere litteratur, end de vidste, de kom efter
  • Deltage i tværgående udviklingsarbejde inden for værtsrollen, betjening af og aktiviteter målrettet børn og børnefamilier i Københavns Biblioteker

Du har kendskab til eller arbejdet med:

  • Børnelitteraturen både fysisk og digital
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en koordinatorstilling eller lignende
  • Service- eller adfærdsdesign
  • Projektarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i overenstemmelse med gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat den 1. marts 2021.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Thomsen på 2715 1174.

Søg via nedenstående link senest fredag den 15. januar 2021
Vi forventer at holde samtaler den 26. januar 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.