Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bogholder til økonomiafdelingen

Til Maxi Zoo i Ballerup søger vi en struktureret bogholder, der kan hjælpe vores travle hold af medarbejdere i økonomiafdelingen. Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart snarest muligt.

I Maxi Zoo arbejder vi målrettet på at være Danmarks største retailer indenfor foder og andre produkter til kæledyr. Målet er tættere kontakt og relationer til vores kunder samt vækst i vores butikker og online.

Faglige kvalifikationer og primære arbejdsopgaver

For os er det yderst vigtigt, at du har praktisk erfaring med bogholderi og regnskab samt en relevant regnskabsmæssig uddannelse. Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med Navision, som er vores ERP system, samt at du er daglig bruger af excel.

Du skal være vant til at have et øje på detaljerne og arbejde vedholdende og struktureret.

Følgende opgaver vil være en del af dagligdagen:

  • Bogføring af finans/debitor og kreditorbilag
  • Moms, indberetning og afstemning
  • Månedlige finans- og balanceafstemninger
  • Periodisering
  • Debitor opfølgning
  • Betaling af kreditorer
  • Anlægsaktiver, vedligeholdelse samt afstemning
  • Klargøring af regnskab til revisor ved årsafslutning
  • Diverse ad hoc-opgaver

Du skal kunne tale og skrive både dansk og engelsk.

Maxi Zoo tilbyder dig

Et spændende job i en international virksomhed. På hovedkontoret i Ballerup vil du have den daglige gang sammen med ca. 35 andre kolleger. Vi støttes op af en professionel, dog uformel organisation med en ambitiøs og fokuseret vækststrategi. Der gives stor fleksibilitet, som naturligvis også forventes den anden vej.

Derudover har vi et fantastisk arbejdsmiljø, pensionsordning, kantineordning samt div. personalerabatter.

Er du interesseret?

Send os din ansøgning samt et cv hurtigst muligt og senest den 28. februar 2021. Vi lukker dog jobopslaget så snart vi har fundet den rette kandidat.

Har du yderligere spørgsmål vedr. vores organisation eller til jobbet, så er du velkommen til at kontakte vores Økonomidirektør Steven Møller Pinholt på telefon +45 44360596.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.