Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Boreformand til SlothMøller i Sønderborg

Vi søger en ny boreformand, der selvstændigt kan stå for at køre vores under 1 år gamle borerig (Knebel HY79 på et MAN chassis) med udgangspunkt fra vores garage i Aabenraa. Du kommer til at stå for udførelse, prøvetagning og diverse forsøg i marken i tæt samarbejde med kollegerne i vores geo- og miljøtekniske afdeling. Arbejdet kan foregå i hele landet, men med hovedvægten på Sydjylland/Fyn.

Om stillingen:
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du bliver en del af vores geo- og miljøtekniske afdeling i Sønderborg. Arbejdstiden kan/vil variere, og der kan forekomme overnatning ude. Dine opgaver tæller blandt andet:

·  Afsætning/indmåling af boresteder.

·  Alle former for geo- og miljøtekniske boringer til 25-30 m dybde.

·  Udførelse af diverse styrkeforsøg i forbindelse med borearbejdet.

Om dig:
Vi forventer, at du har gåpåmod og lyst til at arbejde ude i en hverdag der kan variere meget. Konkret forventer vi, at:

·       Du har eller kan få B-bevis fra brøndboreruddannelsen.

·       Du har et godt kendskab til hydrauliksystemer.

·       Du har stort kørekort.

·       Du er praktisk anlagt.

·       Du kan lide at arbejde selvstændigt og har ansvarsfølelse, hverdagen er varierende og foregår udenfor.

·       Du kommunikerer på forståeligt dansk – tale og skrift.

·       Du har en positiv tilgang til menneskerne omkring dig.

 Du tilbydes :

Hos SlothMøller tilbydes vide rammer for at tilgodese dine ønsker til egen udvikling. Virksomheden er værdibaseret og arbejder overordnet med, at sætte kunden i centrum og internt udvises respekt og tillid til hinanden.

I dagligdagen vil du opleve en ånd, hvor nytænkning altid er velkommen og initiativer til at gøre tingene lidt bedre altid bliver værdsat.

 SlothMøller er en del af Oluf Jørgensen Group og er blandt landets førende rådgivere med mere end 70 års erfaring og +200 medarbejdere. Med en bred portefølje af referencer fra de fleste sektorer i Danmark, og med en række nye projekter på bedding, går vi en spændende fremtid i møde. I de senere år har vi været på en spændende vækstrejse, både organisatorisk og i forhold til de projekter vi beskæftiger os med. Vi varetager både store og små opgaver inden for en bred vifte af rådgivningsområder, hvor vores dygtige medarbejdere har hver deres specifikke arbejdsområder.

Vi værdsætter det gode samarbejde og den kompetente rådgivning i øjenhøjde. Ved at lytte til kunden, samarbejdspartneren eller kollegaen og tale et sprog, som alle forstår, baner vi vejen for skræddersyede løsninger til specifikke problemstillinger.

Om SlothMøller – en del af Oluf Jørgensen Group 

SlothMøller har ca. 30 dygtige medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Aarhus og Sønderborg.  SlothMøller prioriterer et værdiskabende og kreativt arbejdsmiljø, hvor sammenhold vægtes højt og hvor der lægges vægt på gensidig tillid. Se mere på www.sloth-moller.dk 

SlothMøller blev i 2019 en del af Oluf Jørgensen Group, og dermed en del af et landsdækkende rådgivende ingeniørfirma med kontorer i København, Roskilde, Odense og Horsens, foruden de to kontorer i Sønderborg og Aarhus. Der er dermed rig mulighed for sparring og samarbejde med ca. 200 kolleger på landsplan. Se mere på www.ojas.dk 

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter R. Pallesen på tlf.: 5121 3863. 

Ansøgningsfrist: snarest 

Bemærk, der indkaldes løbende kandidater, og vi ansætter, når den rette er fundet. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgning og CV skal sendes til: hr@ojas.dk – mrk. ”SlothMøller - Boreformand”.   


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.