Har du lyst til at arbejde med alsidige boreopgaver og er du klar til nye udfordringer? Så kan du nu blive en del af vores team på 7 boreteknikere i Aarhus.
Vi forventer at du skal:
- Lave geoteknisk- og miljøteknisk borearbejde samt udarbejde feltrapporter.
- Være tilknyttet vores kontor i Brabrand, nær E45, men for det meste "under åben himmel", overvejende i Jylland, men ellers rundt i Danmark.
- Arbejde både i byer og i åbent land og måske med geotekniske undersøgelser offshore.
- Være fleksibel i forhold til arbejdstider og –sted.
- Have en god løn og nok markedets bedste ansættelsesvilkår.
Vi satser på at du har:
- Kendskab til bore-/entreprenørarbejde, et stort kørekort og måske et brøndborerbevis.
- Hænderne skruet rigtigt på og mekanisk/teknisk interesse.
- Evt. kendskab til hydrauliske maskiner.
- En god fysik, et godt humør og robusthed selv i modgang.
- Evner og vilje til at bruge en pc og til at arbejde selvstændigt.
Hvem er vi:
Geo er en værdibaseret virksomhed, hvor hverdagen fungerer mere ved hjælp af fælles mål, værdier og holdninger end ved hjælp af regler.
Boreteknikerne i Aarhus arbejder med alle former for borearbejde for både private og offentlige kunder. Vi arbejder tæt sammen med Geo’s øvrige afdelinger inden for geoteknik, grundvand, miljø og geodata. Vi tror grundlæggende på, at åbenhed og vidensdeling fremmer både kvalitet og arbejdsglæde.
Kontakt
Ring til Ressourcechef Henrik A. Andreasen på tlf. +45 3174 0361 og hør mere om jobbet, eller se mere på www.geo.dk.
Send kortfattet ansøgning med bilag hurtigst muligt til hr@geo.dk. Vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Oplys venligst hvor du har set stillingsopslaget.