Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Borgerrådgiver med gatekeeperfunktion

Har du lyst til at være den person, borgerne kan gå til, når der er en afgørelse, de ikke forstår, eller de har brug for hjælp til at finde vej i den kommunale organisation? Og kan du samtidig være med til at sikre en rød tråd i kommunens arbejde med aktindsigtsanmodninger?

Så er stillingen som borgerrådgiver med gatekeeper-funktion måske lige noget for dig!

Som borgerrådgiver er det din opgave, at (gen)skabe en god dialog og forståelse mellem borgeren og kommunen. Derfor er det vigtigt, at du kan du møde borgerne i øjenhøjde, og at du på en troværdig og empatisk måde kan sætte dig ind i deres problemstilling. Samtidig skal du have et grundigt indblik i, hvordan en kommune er opbygget, og hvilke regler der gælder, så du kan forholde dig neutralt, og på den måde skabe værdi både for borgeren og for kommunens forvaltninger.
Stillingen som borgerrådgiver er oprettet som en uafhængig funktion og kræver, at du kan arbejde selvstændigt. Du skal have gennemslagskraft samtidig med, at du formår, at skabe forståelse for den givne problemstilling hos såvel borger som forvaltning.

I den tværgående funktion som gatekeeper får du tæt kontakt med kommunens forvaltninger på tværs, og opgaven hænger således godt sammen med funktionen som borgerrådgiver. Som gatekeeper får du et unikt indblik i typen af aktindsigtsanmodninger, som fx kan hjælpe dig til at spotte eventuelle behov for ændringer i kommunens sagsbehandling eller arbejdsgange.
Stillingen er oprettet som en uafhængig funktion, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og har mod på selv at være med til at opbygge gatekeeper-funktionen.

Som borgerrådgiver i Sønderborg Kommune skal du hjælpe borgere og virksomheder med

  • at forstå afgørelser fra kommunen
  • at forstå breve og mails fra kommunen
  • at finde vej i den kommunale organisation
  • at finde vej i klagesystemet
  • at behandle klager over fx kommunens sagsbehandlingstid, eller personalets optræden
  • at skabe dialog mellem borger og kommune.

Som gatekeeper skal du

  • sikre, at anmodninger om aktindsigt behandles optimalt og korrekt
  • sikre, at der er ensartede sagsgange på tværs af kommunen for behandlingen af anmodninger om aktindsig
  • sikre overblik over antal og typer af aktindsigtsanmodninger på tværs af kommunen.

Vi forventer, at du

  • har en uddannelse som socialrådgiver, jurist eller anden relevant videregående uddannelse
  • har erfaring inden for den kommunale verden
  • har et indgående kendskab til forvaltningsret og sagsbehandlingsregler
  • har let ved at sætte dig ind i speciallovgivningen inden for de forskellige forvaltningsområder
  • har evnen til at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt der er sket fejl i sagsbehandlingen eller ej
  • er empatisk og tryghedsskabende
  • evner at fungere som mediator mellem borger og forvaltning
  • kan samle svar og sikre overholdelse af deadlines ved aktindsigter på tværs af forvaltningerne
  • kan arbejde selvstændigt og på eget initiativ skabe dialog med forvaltningerne, hvis du vurderer, at der er behov for ændringer eller udvikling i sagsbehandlingen
  • kan videreformidle den læring, der opstår fra dit kendskab til sagerne til forvaltningerne samt give sparring ift. konkrete sager, men også generelt.

Se funktionsbeskrivelsen her

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Pernille Svindt Lentfer på telefon 9243 3324 eller mail pelt@sonderborg.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen den 1. marts 2021 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 10.
Løn - og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er normeret til 37 timer/ugentligt sker og efter overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.