Borgerrådgiver til Furesø - vi skaber løsninger sammen med borgerne

Furesø Byråd har besluttet at oprette en stilling som borgerrådgiver. Vi søger dig, som kan støtte og vejlede borgerne i forhold til afgørelser samt spille vores organisation endnu bedre i mødet og dialogen med Furesøborgerne. Vi søger dig, som gennem læring, motivation og samarbejde kan bidrage løsningsorienteret til, at vi er på tæerne i vores borgerbetjening på en arbejdsplads, hvor vores ca. 2.800 kolleger ranker ryggen.

Du har juridiske kompetencer, stærke kommunikative evner, og det er ubetinget en fordel, hvis du har erfaring med, hvordan en kommune arbejder.

Du vil få en rolle og et mandat, som indebærer, at du kan:

  • fungere som brobygger ved en konstruktiv og lærende dialog mellem borgerne og kommunens medarbejdere
  • understøtte arbejdet med Furesøs seks ledetråde for god borgerdialog og sikre god sagsbehandling og borgernes retssikkerhed
  • skabe eller genskabe en god dialog med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået en uenighed eller uoverensstemmelse
  • hjælpe borgerne med at finde vej i vores kommunale organisation og forstå breve og afgørelser, herunder ankemuligheder
  • agere som mediator og give vejledning i forbindelse med klager og følge sagerne til dørs
  • tage imod og viderebehandle klager over kommunens sagsbehandling, medarbejderes optræden og betjening af borgere, herunder evt. diskrimination
  • tage imod og videregive forslag til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.

Som borgerrådgiver vil du også af egen drift kunne undersøge en sag, ikke mindst hvis den er principiel, eller der er tegn på væsentlige fejl. Du er samtidig i besiddelse af solide relationelle og kommunikative evner, som gør dig i stand til at bygge bro mellem borgerne og kommunens medarbejdere.  

Det er helt afgørende, at du er stærk på det relationelle og kan og vil kommunikere ubesværet med borgere, ledere og medarbejdere på alle niveauer på tværs af organisationen. Du får en vigtig rolle i forhold til introduktion af bl.a. nye sagsbehandlende kolleger til forvaltningslov, god forvaltningsskik og den gode borgerdialog.

For at kunne matche jobbet kommer du med en række grundlæggende kompetencer:
  • Indgående kendskab til forvaltningsret og tværgående sagsbehandlingsregler, der følger af bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven. Det er en desuden en fordel, hvis du har kendskab til social- og beskæftigelseslovgivningen
  • Evne til at sætte dig ind i kompliceret juridisk stof, herunder speciallovgivningen på kommunens områder
  • Evne til at kunne foretage konkrete juridiske vurderinger i forhold til den enkelte borgers rettigheder og forpligtelser samt den kommunale sagsbehandling
  • Erfaring med at indgå i en politisk styret organisation, hvor der er tæt samarbejde mellem politikere, borgere og forvaltning om udvikling af kerneopgave og organisation
  • Særdeles gode skriftlige og formidlingsmæssige evner og erfaring med undervisning.

Din tilgang og arbejdsform er præget af vedholdenhed, overblik og nysgerrig undren.
 
På det personlige plan forventer vi, at du er imødekommende, tillidsskabende og piv-dygtig til at løse konflikter og samarbejde på alle leder og kanter i en kommune. Du skal befinde dig vel i spændingsfeltet mellem at være borgerens rådgiver og medvirke til, at organisationen på tværs af fagområder lærer af dialogen og øger bevidstheden om de problemstillinger, som er vigtige for borgerne. 

Borgerrådgiveren er organisatorisk placeret direkte under kommunaldirektøren. Dit mandat er stærkt og bliver udmøntet i en funktionsbeskrivelse, som bliver lavet i samarbejde med dig. Du vil i det daglige indgå i et fagligt fællesskab med Ledelsessekretariatet, som består af byrådssekretariat og det juridiske team. Ligeledes vil du skulle arbejde tæt sammen med udviklings- og kommunikationsafdelingen omkring udbredelsen af god sagsbehandlingsskik. Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med dygtige kolleger, højt til loftet og kort mellem tanke og handling. Vi har siden 2016 haft røgfri arbejdstid i kommunen og arbejder i et åbent kontormiljø i et af landets mest bæredygtige rådhuse.

Furesø Byråd har i fællesskab formuleret otte ambitiøse mål for 2030 . Målene sætter retning for Furesø som en bæredygtig og attraktiv kommune, hvor der er fremdrift på cykelstierne, nye vinde i kernevelfærden og spændende måder at inddrage og engagere borgerne på.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår bliver efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til jobbet eller organisationen, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Steen Vinderslev tlf. 7216 5100, Steen.Vinderslev@furesoe.dk.

Søg stillingen senest den 18. januar kl. 8.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. januar med evt. 2. runde den 28. januar. Søg stillingen via furesoe.dk/job.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.