Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Borgmestersekretær til betjening af beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i København

Vi søger en ny sekretær til beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.   
 
Som sekretær for borgmesteren bliver du en del af vores professionelle og serviceorienterede Sekretariat for Ledelse og Kommunikation, som betjener borgmesteren, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og direktionen.  
 
Du vil have din arbejdsplads i borgmesterens forkontor på Københavns Rådhus. Du vil i det daglige have et tæt samarbejde med resten af borgmesterens forkontor og det øvrige sekretariat, særligt sekretariatschef, borgmesterens personlige assistent (PA), vores rådhusbetjent og direktionens forkontorer. Du vil desuden have tæt kontakt til borgere, politikere og samarbejdspartnere – både i resten af forvaltningen og i og udenfor Københavns Kommune.  
 
Om jobbet  
Som borgmestersekretær er du, sammen med borgmesterens PA, ansvarlig for, at borgmesterens hverdag fungerer.   
 
Dine opgaver vil bl.a. være  
  • at styre borgmesterens kalender med mødeplanlægning i en travl hverdag med mange interne og eksterne interessenter og hyppige ændringer  
  • at indhente og klargøre mødemateriale og sikre den gode afholdelse af møder  
  • at håndtere borgmesterens post  
  • at sikre sagers forelæggelse  
  • at modtage og fordele telefoniske og skriftlige henvendelser til borgmesteren og sikre deres håndtering  
  • løbende ad-hoc opgaver for borgmesteren.  
Vi tilbyder  
Et levende og spændende arbejdsmiljø tæt på forvaltningens politiske og administrative topledelse. Du vil få et stort selvstændigt ansvar, alsidige arbejdsopgaver og en unik indsigt i kommunens organisering og drift samt gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et spændende og dynamisk miljø.  
 
Om dig  
Vi forventer, at du  
  • har erfaring med sekretærbetjening af topledelse og gerne erfaring fra lignende stilling  
  • har en relevant kontorfaglig uddannelse  
  • er særdeles kvalitetsbevidst og omhyggelig  
  • har et stort servicegen og sans for service i topklasse  
  • er struktureret og kan holde mange bolde i luften – og lande dem  
  • kan håndtere en travl hverdag med et smil på læben  
  • har naturlig gennemslagskraft  
  • er fleksibel  
  • er en god kollega med vilje og evne til at samarbejde på tværs af faggrænser.   
Det er en fordel, hvis du  
  • har kendskab til arbejdet i en kommune  
  • har erfaring med IT-systemer
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. juni.  
 
Yderligere oplysninger  
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på www.kk.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PA Josefine Kjær Groth på 4023 0259 eller sekretariatschef Sofie Munk på 6133 1220.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 20. april 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her