Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for at arbejde indenfor det sociale område? Så er du måske vores nye kollega i stillingen som tilkaldevikar i Brommeparken!

Vi har fokus på hjerne – med hjertet

Det sociale døgntilbud Brommeparken søger snarest afløsere og tilkaldevikarer som omsorg-og pædagogmedhjælper til fast weekendarbejde, afløsning og tilkald til akutte vagter. Der vil være rig mulighed for arbejde i den kommende sommer 2021.

På Brommeparken har vi fokus på udvikling og det gode liv. Brommeparken ligger i helt unikke naturskønne omgivelser mellem Sorø og Dianalund.

Socialt Døgntilbud Brommeparken er et døgntilbud og en del af Filadelfias fire sociale tilbud, der har samme målgruppe, kerneopgave og mål for udvikling. Vi er specialiserede i forhold til borgere med epilepsi og erhvervet hjerneskade.

Om opgaven

Med høj faglighed og med hjertet på rette sted støtter vi beboerne og brugerne til et godt liv. På Filadelfias sociale tilbud får borgerne støtte og træning til at klare så mange som muligt af hverdagens aktiviteter. Det giver følelsen af frihed og værdighed, når man kan mestre sit eget liv. Dine opgaver vil derfor variere indenfor grundlæggende pleje-og omsorgsopgaver og opstart/deltagelse i pædagogiske aktiviteter.

Om dig?

  • Du har interesse for plejeopgaver, støtte og hjælp til beboere som har fysiske og psykiske handicaps

  • Du kan bidrage med både empati og godt humør til dit team

  • Du er positiv og imødekommende og har gode samarbejdsevner


Du har måske en faglig baggrund som social- og sundhedshjælper eller -assistent, men du kan også være under uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, som pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske. Måske står du endda i den situation, at du gerne vil søge ind på en af disse uddannelser og gerne vil have lidt praktisk erfaring inden.

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • Engagerede kollegaer, der brænder for deres arbejde med målgruppen
  • En glad arbejdsplads, der vægter beboernes og medarbejdernes trivsel

Mere information

Du kan få mere information ved at ringe til forstander Søren Juul på tlf. 23349425.

Se stilling- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.

Læs mere på http://www.filadelfia.dk/centre/brommeparken

Søg stillingen online via www.filadelfia.dk

Vi afholder løbende ansættelser – så ring endelig bare hvis du er blevet nysgerrig på vores fantastiske døgntilbud.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.