Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for at arbejde med børn og unge, og brænder du for akut psykiatri, så er du den sygeplejerske vi leder efter.

Kom og arbejd med os på landets eneste psykiatrisk akutmodtagelse for børn og unge.



Velkommen indenfor på akut afsnit B205 Vi modtager børn og unge op til 18 år med behov for akutpsykiatrisk behandling. Det drejer sig primært om børn og unge med øget selvmordsrisiko, akutte psykotiske tilstande og affekttilstande.

Indlæggelsestiden er i gennemsnit 5 dage, og vi har plads til 10 børn og unge med mulighed for at forældre bliver medindlagt.

I vores afsnit har vi stort fokus på Safewards-principperne og har implementeret interventionerne. Vi bruger bl.a. gensidige forventninger, milde og positive ord, kommunikativ deeskalering, lær hinanden at kende og beroligende metoder (lysterapi, sansevogn, massagestol, kugledyne, musikstol, NADA-the) og udskrivelseshilsner.

Vi har moderne terapeutiske rammer med stillerum og en skøn have.



Hvordan er det at arbejde hos os? Vi prioriterer, og er normeret til at have god tid til at skabe relationer med patienter og deres pårørende. Vi er gode til at yde en individuel pleje og behandling, der tager udgangspunkt i patientens og familiens behov.

Vi er gode til at skabe et miljø, der giver patienten ro og mulighed for at samle sig og komme videre.

Du kommer til at arbejde med følgende:

  • Udarbejde kriseplaner med metoder og strategier mod svære tanker og selvskadetrang til støtte for patienten. Samt samarbejdsaftaler med patient og forældre, for at støtte op om god kommunikation
  • Iværksætte videre plan for behandling og eventuel udredning ved behov
  • Anvende evidensbaseret metoder og er gode til at udvikle os sammen. Vi arbejder med miljøterapeutiske principper og er recoveryorienterede med et ønske om mest mulig inddragelse af patienter, pårørende og eventuelle bosteder
  • Som kontaktperson er der mulighed for at have indflydelse på, samt planlægge, et behandlingsforløb i samarbejde med behandlere, patienten og familien – samtidig med at der altid er mulighed for at hente viden og erfaring fra kollegaer.
Vi har til hver en tid fokus på mindstemiddelprincipper. Vi vil helst undgå tvangssituationer, og når tvang opstår, udfører vi det med fokus på omsorg, værdighed og etik for patienten.



Vores forventninger til dig Vi ønsker os en kollega, der:

  • gerne vil arbejde med børn, unge og dennes forældre. Det er en selvfølge for dig at anvende en anerkendende samt deeskalerende tilgang
  • trives med et ligevægtigt samarbejde og et tværfagligt team, som består af sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, sygeplejerskestuderende, læger, psykologer og en socialrådgiver
  • vil arbejde i et miljø, der primært omhandler ro og struktur for patienten og kan bevare overblikket i tilspidsede situationer
  • vil arbejde i skiftende vagter med mulighed for selv at have en indflydelse på dit vagtskema
  • har lyst til at kaste dig ud i specialet, har mod på at blive udfordret og udvikle dig fagligt – om end du kommer med meget eller lidt erfaring.


Hvad tilbyder vi dig? Du bliver en del af et miljø, hvor vi dagligt sparrer med hinanden om klinisk praksis og har stor gavn af hinandens forskellige erfaringer og viden. Vi har flere daglige konferencer og tid afsat til faglig sparring i hvert vagtlag.

  • Vi har teamdage med undervisning og supervision, hvor vi arbejder og prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Vi har vedligeholdelsestræning, hvor vi træner psykofysiske greb og kommunikation ift. deeskalerende principper.


Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer/uge i blandede vagter og med weekendvagt hver 3. weekend.

Tiltrædelse den 1. november 2020, eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle et tillæg, der passer til dine kvalifikationer.

I henhold til lovkrav, skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra den ansøger, der indstilles til ansættelse.

Akut afsnit B205 er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup. Afsnittet ligger på Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup.



Er du interesseret? Har du lyst tit at høre mere om stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen på 3864 0678 eller på 3864 0563 eller camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk



Vi glæder os til at høre fra dig Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest torsdag den 17. september 2020.
Vi forventer at holde samtaler i uge 39.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.