Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for at give plejehjemsbeboere en tryg og indholdsrig hverdag? SSH søges til fast aftenvagt

Har du lyst til at blive en del af et dynamisk team, der sætter beboerne i centrum, er engageret og vægter fagligheden højt? Så er det dig vi søger.
 Vi er en arbejdsplads hvor både medarbejdere og ledelse vægter trivsel, kvalitet, faglighed og kompetenceudvikling højt.
I vores pleje og samvær med beboerne har vi en respektfuld og ligeværdig kommunikation,
samt en dagligdag med fokus på beboerens livskvalitet og indflydelse på eget liv.
På Egelunden bliver du en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, som gerne vil gå et ekstra skridt for hinanden og for vores beboere. I det borgernære arbejder vi med aktivering bl.a. i form af erindringsdans, sang, musik, gåture, besøg af præsten og ugentlige samværsgrupper mm. Vi har en stor gruppe af frivillige som vi indgår i tæt samarbejde med omkring aktiviteter og turer for vores beboer.Hos os vil du bl.a. komme til at arbejde med rehabilitering, triage og TOBS og i sygeplejen arbejder vi efter evidensbaserede procedure vejledninger i form af PPS.
På Egelunden vil dine opgaver som SSH bl.a. være:

   • Deltage i aktiviteter med vores beboere
   • Dokumentation i FOS
   • Medicinadministration
   • Pleje- og omsorgsopgaver hos beboerne
   • Kontaktpersonsfunktion
   • Deltage i triagering af beboer
   • Arbejde med PPS – evidensbaserede procedure vejledninger

Vi søger dig som:

   • Er uddannet SSH – også gerne nyuddannet
   • Har en høj faglighed og vægter kvalitet og sikkerhed højt
   • Fungerer i en travl hverdag, hvor du formår at se udfordringer frem for problemer
   • Er selvstændig, men vægter samarbejde og kommunikation med kollegaerne højt.
   • Brænder for arbejdet i ældreplejen og har lyst til at være i et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og tillid til hinanden.

Vi tilbyder:

   • En arbejdsplads der vægter trivsel, kvalitet, faglighed og kompetenceudvikling højt
   • Et introduktionsprogram, tilpasset dine kompetencer og erfaring
   • Mentorordning – hvor der gives sparring og erfaringsudveksling
   • En arbejdsrelateret sundhedsordning
   • En synlig ledelse der prioritere medinddragelse
   • Mulighed for deltagelse i døgnmøder (afdelingsvis), aftenvagtmøder (på tværs af huset), Fagligt forum (faglig undervisning og sparring med resten af SSH gruppen) og relevant undervisning i kommunen
   • Fast aftenvagt på 26,25 timer, med fast 5-2 rul og weekendvagt hver 2 weekend.

 Egelundens pleje- og aktivitetscenter er et aktivt plejecenter med 4 plejeafdelinger og 11 beboer på hver afdeling. Vi har en stor gruppe frivillige tilknyttet, der blandt andet er med til at arrangere aktiviteter med vores beboere i form af dans, musikindslag, sang, gå- og cykelturer, ture ud af huset m.m.
Desuden huser vi også et aktivitetscenter, et demensdaghjem og en cafe, hvilket skaber liv i huset og gode kontakter i lokalområdet.  Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte gruppeleder Marie Severin på 41386596 eller Stine Sall på 41386598. Du er også velkommen til at komme og besøge os. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her