Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for demensområdet?

Plejecenter Solbakken søger social- og sundhedsassistent til vores demenshuse i en fast stilling.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til demenshusene 32 timer pr. uge i dagvagt med tiltrædelse 1. marts 2021.

Solbakken er et moderne plejecenter, som ligger centralt i Ringsted. Centret består af 8 selvstændige huse, hvoraf de tre er skærmede enheder. Den ene af de skærmede enheder er højskærmet hvilket betyder, at vi modtager borgere med særlige kognitive vanskeligheder. Solbakken rummer yderligere daghjemmet Oasen, som er et tilbud til hjemmeboende mennesker med demens.

I demensenheden gør vi os umage for at skabe de bedst mulige rammer for beboerne. Det veksler meget hvad der er det bedste, så vi arbejder i en meget foranderlig og kreativ hverdag. Vi har et tæt samarbejde med blandt andre distriktspsykiatrien og kommunens demenskonsulent. Vi arbejder ud fra socialpædagogisk metode og anvender pædagogiske handleplaner som arbejdsredskab. Vi arbejder med tidlig opsporing og rehabiliterende tilgang.

Personalegruppen er sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker, som alle uanset faglig baggrund deltager i de daglige gøremål med personlig pleje, anretning af- og deltagelse ved måltider, oprydning mv.



Vi tilbyder:

  • et positivt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på, at alle befinder sig godt, og har mulighed for at bruge deres kompetencer
  • engagerede og fleksible kollegaer
  • god introduktion
  • weekendvagt hver 4. uge
  • tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
  • mulighed for faglig udvikling


Vi forventer at du:
  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har bred erfaring, gerne fra demens eller psykiatri
  • har god situationsfornemmelse er rolig og velafbalanceret
  • er fagligt velfunderet, fleksibel og positiv
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har flair for dokumentation
  • er pædagogisk og anerkendende
  • har du humoristisk sans er det kun et plus



Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.