Medicinsk sengeafsnit B (MSB) og Enhed for lindrende behandling (ELB) søger en sygeplejerske. Der er tale om en nyoprettet stilling. Da vi har mange fælles patienter vil vi gerne styrke vores samarbejde og derfor mangler vi dig som bindeled.
Hvem er vi :
Medicinsk sengeafsnit B har speciale i lunge-, lever-, mave- tarmsygdomme samt gigt og har 31 senge. Afsnittet er et nyetableret afsnit, da vi 8/10-20 lagde 2 sengeafsnit sammen til 1. Erfaringsmæssigt og aldersmæssigt er vi en god blanding af unge og ”gamle” sygeplejersker og assistenter. Vi har specialeansvarlige sygeplejersker inde for lungemedicinen og lever-, mave-, tarms-medicin ansat.
Enheden for lindrende behandling består aktuelt af et engageret team af 3 sygeplejersker på fuld tid og 2 overlæger, 1 afdelingslæge, 1 fysioterapeut, 1 psykolog og 1 sekretær på deltid samt sygehuspræsten.
Hvem er du:
Du er sygeplejerske
- Med relevant klinisk baggrund og minimum 5 års erfaring, gerne fra forskellige specialer.
- Gerne relevant sygeplejefaglig efteruddannelse eller videreuddannelse.
- Minimum erfaring med palliation på basisniveau.
- Som kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et konstruktivt tværfagligt samarbejde.
- Med gode kommunikative og sociale kompetencer.
- Erfaring med patientforløb på tværs af sektorer.
- Med selvindsigt som en forudsætning for at kunne forholde sig professionelt empatisk.
- Gerne erfaring med formidlingsopgaver.
Funktionsområder:
- Sygeplejerske med specialfunktion inden for palliation på specialistniveau. Arbejdsområdet er alvorligt syge og døende patienter med behov for palliation på specialiseret niveau og disses pårørende.
- Vejledning, rådgivning og undervisning af sundhedsfaglige medarbejdere i primær og sekundærsektor
- Koordinerende opgaver på tværs af sektorer
- Pleje og behandling af multisyge patienter i sengeafsnittet
Vi tilbyder:
- Godt kollegialt sammenhold
- Grundigt induktionsprogram
- Et tæt samarbejde med erfarne og fagligt velfunderede kolleger
- Tværfagligt samarbejde og sparring omkring den enkelte palliative patient.
- Gruppesupervision med psykolog
En travl og udfordrende hverdag, med fokus på det gode patientforløb.
Har du erfaring i arbejdet med mennesker ramt af uhelbredelig sygdom samt deres pårørende, er du måske vores nye kollega i ELB og MSB.
Ansættelsesforhold: Stillingen bliver en delt stilling mellem Medicinsk sengeafsnit B (60%) og Enhed for lindrende behandling (40% sv.t. 2 hverdage/uge)
Stillingen i ELB er tidsbegrænset til foreløbig et år. Stillingen i MSB er fast.
Har du lyst at høre mere, så kontakt Teamleder Gitte Aagaard tlf. 78420475, Afdelingssygeplejerske Kristina T. Bygballe 78421871/24911660 eller Afdelingssygeplejerske Lotte Grøn 78422851/24911734.
Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder og vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest, som forudsætning for ansættelse.
Vi glæder sig til at høre dig.
Ansøgningsfrist 22. januar 2021. Samtaler afholdes 28. januar 2021.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.