Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for procesoptimering, så er du måske vores nye proceskonsulent i Frøs Sparekasse

Til at understøtte vores store fokus på automatisering og forretningsudvikling, så har vi oprettet en ny stilling med fokus på procesoptimering. Du vil komme til at deltage i hele projektforløbet – udarbejdelse af analyse, kravspecifikation, test og implementering/forankring. Din rolle bliver at analysere processer og optimere med fokus på en øget effektivitet, som understøtter en høj medarbejder- og kundetilfredshed. Dette hele tiden med udgangspunkt i vores værdi ”Enkel”, hvor vi har fokus på at klare opgaverne mere effektivt og mere enkelt for alle involverede medarbejdere og kunder.

Du vil i jobbet arbejde tæt sammen med vores it-udviklere, som både udvikler vores egne interne værktøjer og robotics. De har også et tæt samarbejde med vores eksterne datacentral SDC.
En del af din rolle vil også være at udarbejde beslutningsgrundlag og derfor forventes det også, at du er god til skrift og præsentation.

Har du erfaring med procesoptimering, så er det et plus, men du kan også søge med anden erfaring fra sektoren, hvis du gerne vil udvikle dig i denne retning. Kommer du med en baggrund som rådgiver eller leder i den finansielle sektor, så sørger vi for at uddanne dig til at kunne varetage jobbet.

Så vil du være en del af en sparekasse i spændende udvikling og vil du arbejde i en virksomhed med høj medarbejder- og kundetilfredshed? - så er det her måske jobbet.

Din profil

  • du brænder for at udvikle nye processer, som kan gøre hverdagen mere enkel og smartere for både kollegaer og kunder
  • du har en god forretningsforståelse og kan både sætte dig i kollegaer og kunders situation
  • du bevarer et godt overblik over projekter og komplekse situationer
  • du er teamorienteret, men kan også arbejde selvstændigt
  • du er analytisk, struktureret og overholder deadlines

Jobbet

  • kortlægge eksisterende processer og efterfølgende optimering
  • udarbejde kravspecifikation og bidrage til udvikling med primært interne udviklere, herunder efterfølgende test, implementering og forankring
  • en nærværende og lokal sparekasse med et stærkt image og med en ambitiøs vækststrategi
  • en arbejdsplads som værdsætter et stærkt fællesskab og en lokal tilknytning til vores kunder

Vil du med på holdet?

Vi håber, at jobbet har fanget din interesse, og at du vil med på holdet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Joan Keck Mortensen på 74 99 74 32 eller mobil 25 42 42 55 . Send din ansøgning hurtigst muligt via vores hjemmeside. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kollega er fundet.

Arbejdsstedet er i vores hovedkontor i Rødding med reference til forretningsdirektør. Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.