Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bredt funderet maskiningeniør søges til udvikling og undervisning på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (958789)

Er du fagligt nysgerrig og har du lyst til være med til at forme og uddanne en ny generation af danske maskiningeniører? 
 
Kendetegnet for en god underviser er en stor faglig nysgerrighed kombineret med en lyst til at omgås og uddanne unge mennesker. 
 
Som underviser i konstruktionsfagene får du din faglighed konsolideret og udbygget samtidig med, at dine studerende bliver klogere og opnår rutine. 
 
Hvis du brænder for din ingeniørfaglighed og gerne vil underbygge og formidle din viden til de næste generationer af maskiningeniører, er her jobbet for dig. 
 
Vi ansætter 1. maj 2018 en adjunkt/lektor inden for specialiseringen Produktudvikling & Konstruktion. Stillingen er forankret ved hovedområdet Maskinteknik på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - en arbejdsplads med rum til fordybelse og plads til faglig begejstring. 
 
Din arbejdsdag vil være i centrum af Aarhus, som en del af Navitas’ faglige miljø blandt ingeniører, forskere, studerende, undervisere, iværksættere og virksomheder.  
 
Du kommer til at tage del i arbejdet med at forme et innovativt vidensmiljø i vækst, og du skal sammen med dine kolleger bidrage til at styrke Ingeniørhøjskolens udviklings- og undervisningsaktiviteter på diplomingeniøruddannelsen indenfor maskinteknik. 
 
Dine arbejdsopgaver vil være forankret i vidensformidling, som underviser og udvikler af undervisning, men også som projektleder på egne udviklingsprojekter og i samarbejde med industrien. 
 
Vi forventer ikke, at du er en dreven underviser, men du skal motiveres af at arbejde med faglig formidling. Du vil på diplomingeniørstudiet i Maskinteknik blive forankret i et semester team, og arbejde med undervisning i en integreret problembaseret læringsplan. Hvis du ingen undervisningserfaring har, så sikrer vi, at du lærer at lære fra dig og opbygge gode undervisningsforløb, der aktiverer de studerende. 
 
Dine udviklingsopgaver vil blive forankret omkring din faglighed og dine ambitioner. I sammenhæng med Ingeniørhøjskolens og fagområdets strategi får du mulighed for at definere dit faglige udviklingsfelt og folde det ud i vores laboratorier og værksteder. 
 
Den rette kandidat har erfaring med et eller flere af følgende områder: 

  • Design og konstruktion af maskiner og produkter. 
  • Produktudvikling og produktmodning i en større eller mindre virksomhed. 
  • Teknologier og processer inden for moderne produktionsteknologi 
  • Test og verifikation af konstruktioner 
  • Beregning og verificering efter normer 
  • Anvendelse af FEM software til styrkeberegninger 
  • Anvendelse af CFD software til beregninger af flow 
  • Anvendelse af moderne konstruktionsmaterialer – f.eks. polymerer og kompositter 
  • Konstruktion og/eller modellering af hydrauliske og pneumatiske systemer 
  • Anvendelse og måling af GPS tolerancer 
 
Afhængig af dine præferencer vil du tage del i ansvaret for udvikling af de faglige områder: 
  • Maskinkonstruktion 
  • Design for manufacturing og assembly 
  • Prototype fremstilling 
  • Test af konstruktioner 
  • Hydraulik 
  • Dynamik  
Om dig: 
  • Du er uddannet diplomingeniør eller civilingeniør, måske suppleret med en ph.d-grad indenfor et af felterne maskinteknik eller produktion 
  • Du arbejder med en faglig nysgerrighed, der bidrager til udvikling af viden og netværk inden for området Konstruktion og Produktudvikling 
  • Du har flere års erfaring fra en dansk eller international virksomhed 
  • Du kan udvikle eksperimentelle undervisningsaktiviteter, der modsvarer vores undervisningslaboratorier på Navitas. 
  • Du kan undervise og vejlede på dansk og engelsk 
 
Ansøgere med dokumenteret erhvervserfaring samt andre relevante kompetencer inden for et eller flere af fagområderne relevant for den opslåede stilling vil blive foretrukket.  
 
Ansættelsessted  
Du ansættes på Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (ASE). Arbejdssted er NAVITAS, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C. 
 
Ansættelsesprocedure 
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse. 
 
Et ansættelsesudvalg bestående af direktør og udviklingschef behandler indstillingen og indkalder til uddybende samtaler. 
 
Yderligere information om stillingen 
Henvendelse til udviklingschef Helle Wivel, hwi@ase.au.dk eller tlf. 4189 3175  
 
For spørgsmål om arbejdet som underviser, kan underviser Kim Løkkegaard Krogh kontaktes på klk@ase.au.dk eller tlf. 3172 1271. 
 
Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen  http://hr.modst.dk/Service%20Menu/Love%20regler%20og%20aftaler/Circular/1997/~/media/Circular/1997/008-97-pdf.ashx
 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation  http://www.ac.dk/
 
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 
 
Ansøgningsfrist 
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 15/2/2018 
 
Søg online her http://www.au.dk/om/stillinger/videnskabelige-stillinger/stillinger/Vacancy/show/958789/5285/


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her