Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Budget- og analyseleder søges til Økonomisk Sekretariat

Skive Kommune søger til en nyoprettet stilling en leder til Budgetafdelingen med ledelseserfaring og stærke økonomiske og analytiske kompetencer.
Økonomisk Sekretariat er en stabsfunktion under kommunaldirektøren og består desuden af Regnskabsafdelingen. Økonomisk Sekretariat har ansvaret for økonomistyringen i kommunen og er servicefunktion for det politiske niveau og direktionen. Endvidere har afdelingen konsulentfunktion overfor forvaltninger og institutioner i en kommune med fokus på decentral økonomistyring. I Økonomisk Sekretariat er vi 13 ansatte, heraf 5 i Budget. Du vil referere til Økonomichefen.

Du vil i samarbejde med kommunaldirektøren og økonomichefen få en hovedrolle i forbindelse med et forstærket fokus på styringsmæssige udfordringer i forhold til dels at fastholde kvaliteten i den kommunale service samtidig med en optimering af ressourceanvendelsen, herunder skal gevinsterne ved intelligente investeringer høstes og dels ved at styrke rammerne for den decentrale budgetstyring.

Vi forventer, at du

  • har betydelig erfaring med kommunal budgetlægning og økonomistyring
  • har ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation
  • har en videregående uddannelse som cand. polit., cand. oecon., cand. scient. pol. eller tilsvarende
  • er engageret og har gennemslagskraft
  • er resultatorienteret, analytisk stærk og struktureret
  • kan lede selvstændige og motiverede medarbejdere
  • kan samarbejde og kommunikere i organisationen
  • har et godt humør og vilje til at skabe og fastholde fokus på arbejdsmiljøet.

Vi tilbyder
  • et udfordrende og udviklende job, som du får store muligheder for selv at præge
  • et stort råderum, hvor der er højt til loftet
  • en afdeling med engagerede og dygtige medarbejdere, der har fokus på resultater, samarbejde og dialog
  • en bred kontaktflade, hvor du kommer rundt i hele organisationen
  • en arbejdsplads, hvor der er fokus på værdierne respekt for hinanden, kvalitet, kompetence, frihed og ansvar, arbejdsglæde og trivsel.
Budget- og analyselederen indgår i kommunens økonomigruppe, som er omdrejningspunktet for den administrative koordinering af økonomistyringen på tværs af organisationen.

Hvornår skal du starte
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om Ny Løn.

Ansøgning
Ansøgning sker via http://www.skive.dk/job og senest den 21. februar kl. 9. Dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse bedes vedhæftet. Vi afholder samtaler den 26. eller 27. februar 2018.

Skive Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Læs mere om Skive Kommune på http://www.skive.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte Jens Jørgen Iversen, Økonomichef, jjiv@skivekommunne.dk telefon 99 15 56 15 / 29 69 62 56.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her