Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Business Controller

Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg
Mobilitet gør en forskel. Forudsætningen for vækst og trivsel er, at vi kan bevæge os. At vi kan komme i skole, på arbejde og i byen. Nogle gange er det bilen, der gør os mobile. Andre gange er det bussen, toget eller cyklen. Det er ikke enten bilen eller bussen, men ”både og”. I dag er den kollektive trafik i Nordjylland hovedsageligt busser, tog og flextrafik. I fremtiden omfatter den taxier, delebiler, lånebiler, cykler osv. Vi skaber løsninger, der gør nordjyderne mobile. Vi er 150 entreprenører, 2000 chauffører samt 1 trafikselskab med dedikerede medarbejdere, der betjener mere end 30 mio. passagerer. Vi tror på, at mobilitet er forudsætningen for vækst og udvikling i Nordjylland. Vil du være med til at gøre Nordjylland til et foregangsland for god mobilitet og med den kollektive trafik som en afgørende faktor?

Spændende udfordringer
Du tilbydes en stilling i et arbejdsmiljø, hvor beslutningsvejene er korte og arbejdsklimaet uformelt, men professionelt. NT har store ambitioner, og du får mulighed for at være med på denne rejse, som garanteret vil udvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Du får selvstændigt controlleransvar for forretningsområdet Flextrafik i NT, men du bliver også involveret i controlling af NTs øvrige forretningsområder – herunder også økonomisk sparring med ledelse og medarbejdere. Du bliver endvidere NTs repræsentant i det landsdækkende samarbejde omkring indtægtsdeling og takster. Med reference til økonomichefen hører stillingen hjemme i NTs økonomifunktion, som består af 7 engagerede og dygtige kollegaer. Du får et job i en dynamisk organisation og kommer til at indgå i et ambitiøst og stærkt fagligt miljø.

Forretningsmæssigt drive
Som business controller arbejder du med tre hovedopgaver. Den første er en tæt sparring med ledelse og medarbejdere i forretningsområderne, hvor du bidrager med analyser, finansiel support samt strategisk sparring om forretningsudvikling. Den anden er et tæt samarbejde med kollegaerne i økonomifunktionen om det finansielle ”årshjul” med budgetter, månedsrapportering, regnskab m.m., hvor du er garant for en korrekt og rettidig finansiel rapportering og styring. Den tredje er involvering i centrale projekter i forhold til udvikling, optimering og implementering af processer og/eller forretningsudviklingstiltag.



Ambitiøs profil med forretningsfokus og solid regnskabsindsigt
Du har en videregående uddannelse i form af HD-R, cand.merc., cand.oecon eller lignende. Du er f.eks. begyndt din karriere enten som controller eller revisor og har derfor en god regnskabsforståelse samt drive og motivation for at skabe økonomisk indsigt. Du kan demonstrere, hvordan du har identificeret og implementeret forretningsmæssige tiltag. Du er en god kommunikator, udadvendt, tillidsvækkende og god til at få parterne i dialog og til at samarbejde. Anvendelse af IT-løsninger falder dig naturligt og vil være en central og vigtig del af din hverdag hos NT. Du er analytisk stærk og trives med store datamængder, kompleksitet og selvstændighed i dagligdagen. Du er ambitiøs og motiveres af muligheden for at få et stort ansvar og af at blive en del af et stærkt fagligt miljø.

Kontakt, ansøgning m.v.
Der er tale om en stilling på 37 timer/uge med tiltrædelse pr. 1. juni 2018 eller snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med KL med mulighed for forhandling.

Ansøgning med relevante bilag sendes på e-mail til jobkandidat@ntmail.dk , hvor du skriver ”Business Controller” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er torsdag den 19. april 2018 kl. 12.00 . Vi afholder 1. samtale mandag den 23. april og 2. samtale onsdag den 25. april.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt NTs økonomichef Lars Vitnes Thomsen på tlf. 41 32 76 75. Du er også meget velkommen til at besøge os på vores hjemmeside www.NordjyllandsTrafikselskab.dk .


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her