Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Business controller til Finansministeriets Koncernøkonomi

Er du skarp til økonomistyring, og har du lyst til at arbejde i en af statens bedste økonomienheder? Så skal du søge jobbet i Finansministeriets Koncernøkonomi.

Om stillingen I Finansministeriets Koncernøkonomi arbejder vi aktivt på at blive den bedste økonomienhed i staten. Dette gør vi blandt andet ved at have et højt kvalitets- og serviceniveau i vores leverancer, og vi arbejder aktivt med at implementere en enkel og værdiskabende styring i institutionerne i Finansministeriets koncern.

Du har nu lejlighed til at komme med på vores rejse, og vi kan i stillingen tilbyde en bred berøring med opgaver omkring økonomistyring og business controlling med fokus på løncontrolling, lønfordeling samt bidrag til økonomiske leverancer. Du får samtidig indsigt i, hvordan økonomistyringen foregår i en stor koncern, der spiller en central og afgørende rolle i samfundsudviklingen.

Som business controller kommer du til at få en bred kontaktflade til koncernens ledelse, og du kommer til at arbejde med forskelligartede opgaver herunder:

  • Budgetlægning- og opfølgning på løn
  • Udarbejdelse af bidrag til økonomiske leverancer herunder måneds- og kvartalsopfølgning
  • Controlling på lønfordelinger på baggrund af ressourceforbrug
  • Mindre analyser vedrørende løn- og ressourceforbrug
  • Koordinering af controlling opgaver.
For at du kan lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du værdsætter og bidrager til et godt samarbejde med det institutionsteam, du bliver tilknyttet, da vi samarbejder om at finde fælles løsninger på vores udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du har overskud i hverdagen og kan holde mange bolde i luften, og at du i spidsbelastningsperioder har mulighed for at bidrage med en ekstra indsats.

Om dig Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller har et par års erfaring med økonomiopgaver, og at du er god til at formidle tal, både i skrift og tale, til ikke økonomer.

Erfaring fra staten samt de statslige budget- og regnskabssystemer er en fordel, men ikke et krav. Som person er du struktureret og trives med at planlægge og koordinere. Du er åben over for at have en løbende dialog med dine samarbejdspartnere, og du er ikke bange for at bringe dig selv i spil, når der skal afdækkes problemstillinger og findes løsninger.

Vi forestiller os, at du har gennemført en uddannelse med fokus på økonomi fx oecon, polit, scient pol, merc, scient adm, HDR eller en relevant professionsbachelor. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund og relevant erfaring, er du ligeledes velkommen til at ansøge stillingen.

Om os Finansministeriets Koncernøkonomi er organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen og varetager økonomiopgaver for institutionerne i Finansministeriets koncern. Koncernøkonomi arbejder tæt sammen med Finansministeriets departement og de øvrige direktioner i koncernens 4 institutioner.

Ledelsesgruppen består af én kontorchef og 3 teamledere. Vi er ca. 30 medarbejdere og er en del af et stærkt fagligt miljø i Økonomistyrelsens koncerncenter.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi har et stort og systematisk fokus på såvel vores samlede som den enkeltes faglige udvikling og performance.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Søren Thiim Andersen på tlf. 41 78 21 89 eller e-mail sthan@oes.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Statens eRekruttering. Tryk på ”Søg stillingen”-knappen og indsend senest torsdag den 22. november 2020.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.