Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Business intelligence analyst

BoligPortal er i en rivende udvikling – vil du være med?

Lejeboligmarkedet i Danmark er i kraftig vækst, og med brug af nye digitale værktøjer og tilgange vækster vi både indenfor vores eksisterende forretning samt med udvikling af nye services. Vi har derfor brug for dig, som motiveres af at levere forretningsrelevant data i en spændende IT-virksomhed, hvor der er kort vej fra beslutning til handling.


Du får ansvar og indflydelse på vigtige beslutninger

Til en nyoprettet stilling som Business intelligence analyst søger vi en stærk profil, som skal være med til at bygge rapporter i Power BI og vedligeholde dem samt lave dataudtræk til analyse og PR-opgaver.


I samarbejde med dygtige kollegaer skal du kunne præsentere data således, at det kan benyttes af alle afdelinger – lige fra kundeservice til salg og markedsføring samt øverste beslutningstagere. Det stiller store krav til dine formidlingsevner, da du skal evne at omdanne din dataforståelse til konkrete forretningsløsninger.

Som dataekspert hos os får du et stort ansvar og ikke mindst stor indflydelse på de beslutninger, som skal være med til at drive vores fortsatte vækst og succes. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer og har rig mulighed for sparring i løbet af dagen samt tid til at snakke nye projekter og spændende måder at arbejde med data på. Vi har dagligt brainstorms på, hvordan vi kan udvikle både os selv og forretningen.


Sådan får du succes i din nye stilling

Du tager ansvar og drives af at levere BI rapporterne med et personligt præg og højt niveau. Du vil gerne være en del af en forretning med store ambitioner, hvor vi ikke er bange for at fejle og prøve nye ting af – men samtidig prioriterer kvalitet fremfor kvantitet i alt hvad vi laver.

Du trives med frihed under ansvar – hos os får den der kan og vil også lov.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har kendskab til Power BI og gerne erfaring med DAX
  • En uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.merc business intelligence eller anden relevant cand.merc.
  • Har gode formidlingsevner
  • Formår at omdanne datamæssige udfordringer og ønsker til konkrete produkter og løsninger
  • Elsker at nørde med data og analyse
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til en god holdånd i afdelingen og på tværs af BoligPortal
  • Kan have mange bolde i luftet på samme tid
  • Har et højt energiniveau

Vi er et Great Place to Work

Du kan se frem til et udfordrende job i et ungt og dynamisk miljø med stærk faglig sparring og mulighed for personlig udvikling.


Vi hylder og efterlever selvstændighed, korte beslutningsprocesser, mod og kreativitet. Vi evner en god blanding af godt humør samt fokus på at forfølge og nå vores mål.


På den sociale front kan vi bl.a. blære os med vores helt eget firma CS hold, og når Corona ikke forhindrer os i det, holder vi jævnligt fredagsbarer, spiller bordtennis/bordfodbold og andre sportslige aktviteter.


Vi er i 2020 Great Place to Work certificeret for 3. gang, ligesom vi har vundet prisen for ”Årets bedste praktikplads”.


Vores rekrutteringsproces

Vi tager rekruttering seriøst og ønsker en god, fair og objektiv rekrutteringsproces.


Rekrutteringsprocessen er nok lidt anderledes, end du måske er vant til. I stedet for at sende CV og ansøgning vil vi bede dig løse en caseopgave, som i anonymiseret form vil blive evalueret af ansættende leder og en fagspecialist.


For at komme til casen og læse mere om selve processen skal du klikke på knappen "Send ansøgning".


Om BoligPortal

BoligPortal er Danmarks største portal for formidling af lejeboliger med over 13.000 ledige lejemål. Vi samarbejder med over 3.900 professionelle og tusindvis af private udlejere.

Vi er Danmarks førende virksomhed når der kommer til kvalitet og volumen af data fra lejeboligmarkedet i Danmark. Derfor anvendes vores data i mange sammenhænge og beslutningsprocesser, ligesom vi ofte citeres og interviewes i diverse medier.

BoligPortal er en del af det børsnoterede selskab North Media A/S, som bl.a. ejer en række onlineforretninger, og du bliver derfor del af en dynamisk og velfunderet koncern, som vægter videndeling og digital kompetenceudvikling højt.


Se mere på vores ansøgersite: https://boligportal.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.