Business Intelligence specialist der vil gøre en forskel i Region Midtjylland

Brænder du for at skabe en driftssikker, hurtig og skalérbar platform, som sundhedsprofessionelle, ledere og andre medarbejdere i Region Midtjylland kan bruge i deres arbejde med data? Og tænder du på store datamængder og Machine Learning? Så er det dig, vi søger.

Vi arbejder i Region Midtjylland professionelt med Business Intelligence til at understøtte det daglige arbejde for alle regionens medarbejdere. I BI-kontoret arbejder vi med en bred vifte af dataområder og omsætter organisationens informationsbehov til færdige dataprodukter, der skaber indsigt og understøtter forbedringer. Vi er et uformelt miljø præget af hjælpsomhed, kammeratskab og god humor – og så tager vi gerne en løbetur eller et spil dart efter arbejde.

Vi glæder os derfor til, du bliver en del af vores arbejdsplads, hvor du sammen med kolleger, udviklere og brugere skaber optimale rammer for dataarbejdet i dag og i fremtiden.

Vi bygger en fantastisk platform for dataarbejde
Sammen med vores fire nuværende kolleger i BI-kontorets platform-team kommer du til at arbejde med vores BI-datavarehus baseret på Microsoft SQL Server 2016 og en frontend baseret på Tableau Software.

Blandt dine opgaver er at:

  • drifte, udvikle og administrere systemerne
  • performanceoptimere eksisterende løsninger
  • rådgive og sparre med ledelse, BI-udviklere og brugere
  • udvikle nye løsninger til automatisering og håndtering af de stadigt stigende datamængder og ambitionsniveauer for dataarbejdet
  • udvikle og udvide regionens platform med blandt andet Machine Learning og kunstig intelligens
En it-nørd med passion for data og gode samarbejdsevner
Du er nok lidt en it-nørd med en kæmpe passion for data og backend-miljøet i et BI-setup. Det er vigtigt for dig at tage din viden med ind i samarbejder med udviklere og brugere, så de får størst mulig værdi ud af vores fælles platform. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse (f.eks. datamatiker) og erfaring med MSBI-Stakken. Har du praktisk erfaring med administration og drift af BI-systemer, MSSQL-databaser og applikationer (gerne Tableau), er det en fordel.

Du kan derudover sætte flueben ud for de fleste af følgende kompetencer:
  • Arbejder systematisk og struktureret – du går systematisk til opgaven og formår at skabe struktur i komplekse problemstillinger, med blik for detaljen
  • Analytiske evner – du kan sætte dig ind i systemer og konfigurationer og bruge den viden til at identificere kilder til fejl, ustabilitet og performanceproblemer
  • Samarbejde og dialog – du har evne og lyst til at forstå kollegers, brugeres og udvikleres behov og omsætte ideer til virkelighed
  • Automatisering og byggeklodser – du identificerer arbejdsgange, der kan automatiseres eller hjælpes på vej af skabeloner eller byggeklodser og udarbejder gerne selv et løsningsforslag
  • Hacker-mindset – du tager ikke et nej for et nej og leder altid efter alternative løsninger på problemstillingerne
  • Erfaring eller kendskab til forskellige kodesprog, fx T-SQL, PowerShell, Python, eller C#.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os
I BI-kontor er vi 42 dygtige medarbejdere. Vi er et kontor dedikeret til at sørge for, at organisationens beslutningstagere og øvrige medarbejdere har den rigtige viden på det rigtige tidspunkt.

Vi er en del af en åben organisation, der spænder fra økonomi-folk og it-udviklere til it-supportere, så der er i den grad plads til forskelligheder hos os. Dialog og åbenhed er afgørende for, at vi finder den rette løsning; vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden. Vores samarbejde er baseret på tillid, Region Midtjyllands værdier og It-afdelingens samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Dygtighed er vigtigt for os, da vi arbejder på højt fagligt niveau med stort engagement. Vi arbejder målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er dristige og ikke bange for at prøve noget nyt. Skub derfor gerne til vores verdensbillede og tag ansvar.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Esben Bock Michelsen på 2939 8112 eller esben.michelsen@rm.dk

Send din ansøgning senest den 6. august 2020. Vi forventer at holde samtaler den 20. august 2020, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.



Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 450 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.