Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BUSINESS UNIT MANAGER - FMCG

VIRKSOMHEDEN

Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S (OCS DK) er en del af den internationale koncern Orkla ASA, der er en af de største børsnoterede virksomheder i Norden. Orkla ASA har en omsætning på ca. DKK 30 mia. og ca. 18.000 ansatte. I Danmark ejer Orkla-koncernen desuden selskaberne Orkla Care, Orkla Foods Danmark, Odense Marcipan, CBP, Credin m.fl.

Bag navnet Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S findes virksomheden på Nordfyn, som består af ca. 200 entusiastiske medarbejdere. Virksomheden er en betydelig leverandør af impulsprodukter, og bl.a. markedsleder på chips og snacks-kategorien med en række stærke produkter under brandet KiMs. Omsætningen ligger på mere end DKK 750 mio.

Hovedkontoret i Danmark er placeret i Søndersø på Fyn. Produktporteføljen tæller i dag følgende brands: KiMs, Anyday, Panda og Odense.

STILLINGEN

Stillingen som Business Unit Manager er ny i organisationen og refererer til Salgsdirektøren.

Stillingen er, som udgangspunkt, placeret i Søndersø på Nordfyn.

Som Business Unit Manager (BUM) ved OCS DK bliver du en del af en vinderkultur og en virksomhed, som står sammen om at levere fantastiske resultater. Virksomheden tror på, at man sammen er stærkere!

I rollen som BUM får man en nøgleposition i det kommercielle ledelsesteam, hvor man sammen med kollegerne, er med til at udforme og implementere den kommercielle retning for OCS DK.

Med stillingen bliver man en aktiv del af en af dagligvarebranchens mest professionelle og største salgs- og markedsføringsorganisationer. Den nye BUM bliver ansvarlig for at drive virksomheden resultatmæssige samhandel med to af deres vigtigste samhandelspartnere på det danske marked.

Det forventes, at man bliver drivkraften, koordinatoren og forhandlingspartneren i samspillet mellem virksomheden og kunderne.

OPGAVEN

De vigtigste arbejdsopgaver:

Rollen som BUM er afgørende for, at virksomheden lykkes med målsætningerne. Der er derfor tale om en funktion, hvortil der stilles store krav, men samtidig også gives frihed til at udfolde nye ideer og tanker – der er højt til loftet.

Den nye BUM bliver ansvarlig for at udvikle samhandlen med de udvalgte kunder; herunder kategori-udvikling og eksekvering på de planer og aktiviteter, der sikrer målopfyldelsen. Dette skal ske gennem udvikling af relationerne til kunden og en solid forretningsforståelse.

Nøgleopgaverne bliver:

  • Udvikle og fastholde stærke relationer på flere niveauer med kunderne
  • Ansvarlig for salgsresultater og den samlede kunde-P/L
  • Udvikle og implementere planer for kategoriudvikling i samarbejde med de øvrige funktioner i organisationen
  • Ansvarlig for gennemførelse af årsforhandlinger, der sikrer maksimale muligheder for fortsat værdiskabelse
  • Sikre optimale muligheder for vores kørende salgsstyrke
  • Rollen som BUM har en stor berøringsflade internt og kommer i sit virke til at blive involveret i tværorganisatoriske projekter.

KANDIDATEN

Den rette kandidat:

  • Den optimale kandidat har en solid baggrund som KAM/BUM indenfor FMCG, hvori der er opnået gode resultater og skabt relationer med betydningsfulde kunder.
  • har gennem tidligere stillinger været en nøgleperson i årsforhandlinger med kædekontorerne, og herigennem opbygget betydelige forhandlingskompetencer.
  • har tidligere arbejdet succesfuldt med Category Management/Revenue Management og ser det som værende blandt dine styrker.
  • er som person arbejdsom og uformel med en god analytisk sans.

Derudover har du en positiv tilgang til teamsamarbejdet, og er bevidst om at værdien af dette går begge veje. Man skal have styr på nøgletal og forretningen, ligesom man skal være velbevandret i de gængse MS-Office-systemer.

FORVENTNINGER

Et spændende og alsidigt job, hvor man kan måle indsatsen og se resultaterne. Virksomheden har et uformelt arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor vi er afhængige af hinandens præstationer. Virksomheden er del af Orkla-koncernen, hvor der for den rette kan være spændende udviklingsmuligheder.

UDDANNELSE

En teoretisk baggrund som Cand. Merc. HD (A) eller tilsvarende.

SPROG

Dansk flydende og engelsk på højt niveau

IT

Super bruger i MS Office pakken.

BOPÆL

Det forventes, at man har eller tager bopæl inden for en times kørsel

GAGEPAKKEN

Der tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, bonus samt firmabil.

TILTRÆDELSE

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette

Til orientering behandles ansøgningerne løbende, hvorfor ansøgningsfristen kan blive rykket frem.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.