Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Butiksassistent 20-25 timer pr. uge.

Klunz By Ilsøe har travlt og oplever fremgang, og søger derfor en uddannet butiksassistent til 20-25 timers ansættelse, der har lyst til at være en del af et velfungerende team. Der vil på sigt være mulighed for at øge timeantallet.

Butikken ligger i Give, hvor der er gode tog- og busforbindelser.

Opgaverne vil være:

  • Salg
  • Servicering og vejledning af kunder
  • Udpakning af nye varer
  • Og hvis du er skarp til at holde vores Facebook profil opdateret, er det en fordel.
  • Derud over er der almindelige forefaldende opgaver, fx. oprydning og rengøring. 

Lidt om dig:

  • Du har en fortid i tøjbranchen og brænder for dit fag
  • Du er serviceminded og imødekommende
  • Du er mødestabil og følger med i tendenser inden for modetøj
  • Du kan arbejde selvstændigt, og kan merchandise butikken.
  • Du er fleksibel mht. arbejdstider og opgaver
  • Du har lyst til at indgå i et mindre team, hvor vi vægter godt humør og selvstændighed højt.

Det er desuden vigtigt, at du har erfaring og interesse inden for modetøj til kvinder, da butikkens målgruppe er kvinder fra 30 år og opefter. Der forhandles bla. følgende mærker: Soyaconcept, One Two, In Front, Adia, Pont Neuf, 2-bizz, Mongul, Zhenzi og Zoey. Vi forhandler desuden også tøj til +size målgruppen i alle aldre.

Arbejdstiden følger butikkens åbningstider, som er alle hverdage fra kl. 10.00-17.30, og lørdage kl. 10.00-13.00. Du har fri hver 3. weekend, de uger du arbejder om lørdagen har du en fast ugentlig fridag. Der kan forekomme lidt aftenarbejde i forbindelse med events, modeshows mm.

Lønnen aftales individuelt på baggrund af kvalifikationer og erfaring.

Vi håber, at du kan starte så hurtigt som muligt – gerne midt i oktober – men vi venter også gerne på den rette.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Suzette Ilsøe på 22152741 - helst efter kl. 18.00.

Hvis du vil søge stillingen, skal du sende din ansøgning - gerne med foto - og cv til klunzbyilsoe@gmail.com

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.