Føniks Computer er en virksomhed, som beskæftiger sig med salg af hardware og serviceydelser i vores fysiske butikker samt online. Vi vokser os større dag for dag, og derfor har vi nu brug for flere kræfter til vores team på Frederiksberg. Vi leder efter vores nye butiksmedarbejder, som skal give os en hånd med følgende opgaver:
- Ordre behandling
- Varemodtagelse- og afsendelse
- Rådgivning og salg af vores produkter og ydelser
Om dig:
- Du er mødestabil, pligtopfyldende og ansvarlig
- Du kan holde hovedet koldt, selv når der travlt
- Du forstår at prioritere opgaver og har let ved at omstille sig til nye opgaver
- Du er en struktureret og organiseret person
- Sidst, men ikke mindst, så har du en solid interesse og viden indenfor computer
Vi kan tilbyde dig:
En fed arbejdsplads i hjertet af Frederiksberg med en masse gode og dedikerede kollegaer
En lækker frokostordning og øvrig forplejning (kaffe, te,)
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og det er et krav, at du kan arbejde i weekenden. Der er tale om 2-3 weekendvagter månedligt. Arbejdstiden mandag-fredag er 10-18, samt 10-16 lørdage og 10-15 om søndagen. Løn aftales ud fra kvalifikationer.
Lyder det som noget for dig, eller for en du kender, så send gerne en e-mail til job@fcomputer.dk med dit CV og en kort beskrivelse af, hvorfor vi skal vælge netop dig til at være en del af vores team.