Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Butiksassistent ''med Vinger''- Silkeborg & Horsens

Drømmeland søger sælger med fokus på kunderådgivning til 2 af deres butikker i Horsens & Silkeborg.

Drømmer du om et job, hvor du skal være med til at drive 2 forretninger med højkvalitetsprodukter, hvor den gode kunderelation dyrkes gennem dyb faglig ekspertise og stor kundeservice, så kan vi måske opfylde din drøm. Vi har nemlig en stilling ledig som Butiksassistent for Drømmeland i Silkeborg & Horsens.
Butikkerne er etableret på de bedste lokationer og med et stort potentiale. Du vil tilbringe ca halvdelen af tiden i hver butik - og du kender naturligvis din vagtplan i mange uger ud i fremtiden.
Dine arbejdstider vil være mellem 10-18 i hverdage og 10-16 i de weekender hvor du har vagt.

Drømmeland er en af Danmarks førende forhandlere af sengeløsninger med 24 butikker fordelt over hele landet og har landets bedste sortiment til rådighed og deres mission er at give deres kunder en god nats søvn. Drømmeland sælger aldrig en sengeløsning uden at være sikre på, at den giver den rigtige anatomiske støtte til den enkelte kunde.

Dine arbejdsopgaver er mangeartede og vil bl.a. omfatte:

  • Tage initiativer, der sikrer fortsat positiv omsætning i butikker og lokalområder
  • Servicering af kunder i butikkerne, per telefon, mail, og sociale medier
  • Behandling af reklamationer
  • Sikre optimale løsninger for kunderne og Drømmeland, selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger

Drømmeland kombinerer arbejde og humør. Hos dem er det en dyd at kunne have det sjovt og samtidig være seriøse i deres arbejde og kundeservice.
Drømmeland har naturligvis plads til yngre, ældre og folk af begge køn, fællesnævneren for dem er, at de har kunden i fokus og sætter en ære i at gøre deres bedste for hver enkelt kunde.

Som nyansat i Drømmeland modtager du en oplæringsplan og bliver indgående trænet i deres procedurer og produkter. Du vil opleve en stor hjælpsomhed fra resten af organisationen. De har høje forventninger til nye kolleger og vil rigtig gerne hjælpe med at føre dem ud i livet.

Vores forventninger til dig

En god nats søvn har stor indflydelse på livskvalitet. Når man besøger deres butikker, skal man opleve inspirerende miljøer, der understøtter dén fortælling, samt god personlig rådgivning, der gennem grundig behovsafdækning sikrer, at kunderne får lige præcis dét produkt, der passer dem.

Det er et krav, at du kan dokumentere gode resultater fra salg af langvarige forbrugsgoder. Måske har du allerede arbejdet i senge- eller møbelbranchen? Du kan også have erfaring fra personligt salg i andre brancher der kræver seriøs rådgivning af kunderne..

Du har erfaring med salg og rådgivning, samt sætter en ære i at yde den bedste service. Har du kendskab til kvalitetssenge er det en fordel, men de giver dig naturligvis en grundig oplæring i Drømmelands koncept og sortiment. Som person er du udadvendt, serviceminded og smilende.

Du tilbydes

  • Et spændende job med mulighed for personlig- og faglig udvikling i meget attraktive rammer
  • Et af Danmarks førende brands inden for salg af senge - og med et stort vækstpotentiale
  • Dygtige og kompetente kolleger samt en virksomhed med positive værdier
  • Et job med et ansvar og indflydelse samt rig mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Træning og viden indenfor højkvalitets-senge samt et struktureret oplæringsforløb
  • Fast løn efter kvalifikationer
  • Provision, bonus samt pensionsordning og diverse benefits.

Har ovenstående fanget din interesse?

ERHR Rekruttering varetager dele af denne opgave for Drømmeland, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.

Samtaler afholdes løbende og der stiles efter meget snarlig tiltrædelse, men vi afventer gerne den rette kandidat.

Virksomheden får ikke kendskab til dit kandidatur, før du giver din accept.

Har du spørgsmål eller ønsker noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Michael Folmann på 21216464

Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.