Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Butikselev

WeCoverYou blev grundlagt i februar 2013 med den første butik i Vintapperstræde Odense og har siden bredt sig ud til flere af landets hjørner. Fra Svendborg i sydøst til Aalborg i nord. Vi er Danmarks største og første fysiske konceptkæde med covers og tilbehør til Apple, Samsung og Huawei. Vi bestræber os altid på at havde de nyeste covers og tilbehør på lager og opdaterer vores sortiment på månedlig basis.

I butikkerne har vi værksteder med vores top-kvalificerede teknikere, hvor vi tilbyder reparationer af iPhones, iPads, Macbooks og andre smartphones – til landets nok mest fordelagtige priser. Vi er Danmarks største reparatørkæde, hvor vi har en høj servicestandart samt erfaringsniveau.

Wecoveryou søger butikselev med ambitioner!

Tør du gå forrest og yde en ekstra indsats? Du vil som butikselev hos os få en spændende og attraktiv uddannelse blandt et professionelt og kompetent team, som vil støtter dig i hele din oplæringsproces.

Du vil indgå i en hverdag, hvor omdrejningspunktet er kundeoplevelsen, og hvor vi arbejder ud fra målsætningen om, at overgå kundens forventninger, hvilket stiller krav til vores rådgivning og ekspertise. Skoleperioderne gennemføres på Erhvervsskolen i Odense. 

Du får derved den bedste uddannelse med et meget højt personligt og fagligt niveau, idet vi sammen med dig tager ansvar for, at du til enhver tid kan give kunderne en ekstraordinær god service. Det er derfor også afgørende, at du tager ansvar for din uddannelse og forfølger dine mål. 

Din profil:

  • Du brænder for din faglige udvikling og en sublim kundeservice
  • Du udviser en positiv og tillidsvækkende udstråling.
  • Du trives med en spændende hverdag i et travlt og professionelt miljø. 

 

Du bliver en del af en butik, hvor teamwork og succes er nøgleord. Vi adskiller os med vores gode humør, engagement, vilje og lyst til at gøre en positiv forskel. Ydermere vil du blive mødt med en hverdag, hvor udvikling er afgørende for indfrielse af vore målsætninger. 

Din funktion indeholder en stor grad af ansvar for egne beslutninger og frihed til at rådgive og vælge det bedste for kunden. Det er derfor afgørende, at du har talent for at give en god service samt være indbydende og tillidsvækkende i din omgang med kunder. 

Følgende uddannelseskrav skal være opfyldt for at søge: 

  • HG-1 skal være gennemført med fagretningen detailhandel. 

Har du spørgsmål til stillingen opfordrer vi dig til at kontakte butikschef Tobias Nygård på tlf.: 4042 4370 og få lejlighed til at høre mere om de muligheder vil tilbyder dig. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her