Gem job

Butiksmedhjælper til cykel- og scooterbutik med webshop i rivende udvikling

Butiksmedhjælper til cykel- og scooterbutik med webshop i rivende udvikling

Løft standarden for kundeservice i cykel- og scooterbranchen med os!

Brænder du for cykler, kundeservice og den bedste kunderådgivning? Så er du måske vores nye kollega ved Cykelshoppen og Speedline. Vi søger en butiksmedhjælper til vores butik beliggende i smukke Skanderborg.

Tiltrædelse efter aftale, 15-25 timer om ugen, arbejdet ligger eftermiddage og lørdage.

Vi sætter en ære i god kundeservice og hjælper gladeligt mange kunder hver eneste dag med at finde det helt rigtige produkt til netop deres behov. Vi sælger cykler og reservedele til scootere i både fysisk butik og på internettet i mere end 5 forskellige lande.

Besøg vores webshops: www.cykelshoppen.dk / www.speedline.dk / www.speed-line.com

Som butiksmedhjælper ved os bliver du en del af vores hold af cykel- og scooterentusiaster. Du vil desuden arbejde tæt sammen med vores dygtige scooter- og cykelmekanikere for at sikre, at vores kunder får den bedste kundeservice i branchen.

Arbejdstiderne ligger i tidsrummet; hverdage 12-17:30 og weekender 9-13:00.

En arbejdsdag hos Cykelshoppen og Speedline byder på:

  • Vejledning og salg til kunder, samt håndtering af Click & Collect ordrer
  • Opfyldning og klargøring af butikken
  • Håndtering af returvarer og opfølgning heraf
  • Andre ad hoc-opgaver alt efter kvalifikationer

Speedline og Cykelshoppen beskæftiger 30 dygtige kollegaer, der brænder for cykler, scootere og tilbehør. Vi har arbejdet med e-handel siden 2003, og vores fokus er på at give verdens bedste kundeservice og kundeoplevelse. Det betyder, at vi har over 40.000 fans på sociale medier og mere end 3,9 mio. visningsminutter på vores videoer det seneste år. Vi er en virksomhed med store ambitioner og gennemgår en spændende udvikling. Dagligt har vi ligeledes mange glade besøgende i vores fysiske butik samt stor aktivitet på vores værksted.

Dig og dine kvalifikationer:

En cykel- og scooterfaglig baggrund er ikke et krav, men det er en fordel, hvis du har grundlæggende viden om disse; enten kører du selv eller har rodet lidt med cykler, scooter eller lignende. Desuden ser vi gerne, at du:

  • Nyder at tale med mennesker og formår at sætte dig i kundens sted
  • Har et stærkt servicegen og sætter en ære i at give branchens bedste kundeservice
  • Tør tage fat og har et naturligt højt arbejdstempo
  • Har flair for IT, da du skal kunne begå dig i vores systemer
  • Er udadvendt, en god kollega og trives i et, til tider, travlt miljø

Hvorfor arbejde ved Cykelshoppen og Speedline? Du får:

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer og med højt til loftet
  • En flad ledelsesstruktur i et ungt og passioneret miljø
  • Muligheden for at blive en del af vores voksende organisation, hvor der er god udsigt til at udvikle sig
  • Fordelagtige priser på hele vores spændende sortiment, så du altid er godt kørende
  • Alt hvad hjertet begærer af fri kaffe, te og kakao

Send din ansøgning snarest muligt til job@speedline.dk. Mærk din ansøgning ”Butiksmedhjælper – Cykelshoppen og Speedline”

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Jacob Bach (HR og rekrutteringsansvarlig) på + 45 8651 1181. Samtaler holdes løbende.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.