Kom og bring din viden og erfaring i spil, når du hjælper bygherre, med at styre projekter inden for anlægsarbejde, i mål. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har godt kendskab til aftaleforhold, byggeprocesser og projektstyring. Er du vores nye byggeleder? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.
Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.
Du bliver en del af vores Construction Management afdeling
Som vores nye byggeleder bliver du en del af et team med en uformel omgangstone, hvor humor og engagement er en del af hverdagen. Det er et team der understøtter hinanden i alle situationer. Afdelingen består primært af ingeniører, konstruktører og tekniker. Afdelingen beskæftiger sig med byggeledelse, tilsyn og arbejdsmiljø. Vi arbejder blandt andet for Vejdirektoratet, Banedanmark, Energinet og Kommuner.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:
Generel byggeledelse af anlægsprojekter, herunder tilsyn
Opfølgning på byggeregnskaber
Styring af byggemøder
Tids- og kvalitetsstyring
Arbejdsmiljøkoordinator B
Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:
Uddannet ingeniør eller lignende
Projektleder uddannelse
Arbejdsmiljøkoordinator uddannelse
Gode it kvalifikationer
Godt kendskab til byggejura
For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du i din funktion som byggeleder, har stor byggeteknisk indsigt samt et stærkt kendskab til byggeriets parter og faser. Du skal styre byggepladsen og lede byggemøderne. Du er den fødte leder, der evner at skabe et godt samarbejde i et multidisciplinært team. Din rolle er central for byggeriets udførelse, og du skal derfor være en god kommunikator og have forståelse for vigtigheden af, rapportering og kommunikation til alle interessenter i byggeriet.
Velkommen til vores Transport-division
I Rambøll er vi 3.200 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.
Rambøll i Danmark
Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.500 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.500 kolleger, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.
Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål til stillingsopslaget bedes du kontakte Ulf Larsson på +45 51617730, eller e-mail ULFL@ramboll.dk.
Deadline:21.Marts 2021