Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Byggesagsbehandler søges til erhverv og miljø, Norddjurs Kommune

Er du interesseret i Bygge- og Planloven, og har du lyst til at gå i dialog med borgere og virksomheder om deres byggeprojekter? Så søger vi en fastansat byggesagsbehandler til at hjælpe os med den stigende aktivitet på området.

Erhverv- og Miljøafdelingen er organiseret i selvstyrende teams og kan tilbyde dig et arbejde i et godt fagligt miljø med nogle gode kolleger, som sætter pris på humor og fællesskab.
Du vil få gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag og holde dig opdateret ved kurser og anden efteruddannelse. Vi er en rummelig arbejdsplads med flekstid og fokus på trivsel.

I et job som byggesagsbehandler hos Norddjurs Kommune vil du hovedsageligt komme til varetage opgaver relateret til byggelovens myndighedsområde. Da vi som udgangspunkt ikke er opdelt i forskellige områder, vil du komme til at arbejde med mange forskellige sagstyper.

Politisk og ledelsesmæssigt er der stor fokus på, at kommunens myndighedsbehandling sker med en serviceorienteret tilgang til borgere og virksomheder. Derfor skal du som byggesagsbehandler kunne indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Sagsbehandlingen foregår ofte i samarbejde og dialog mellem ansøgere, kolleger i byggegruppen og tværfagligt med andre afdelinger.

Vi søger en ny kollega som:

   • Har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lignende
   • Har flair for IT og digitalisering. Kendskab til blandt andet Byg og Miljø, BBR, og KMD Structura vil kun være et plus
   • Har interesse i Bygge- og Planloven samt Forvaltningsloven
   • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
   • Er en god kollega med gode samarbejdsevner
   • Er positiv, har et godt humør og trives i en uformel omgangstone
   • Er interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation
   • Er serviceminded og har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt

Arbejdspladsen er beliggende i Allingåbro kun 15 min. fra motorvejsafkørslen.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny Løn.
Arbejdstiden er 37 timer/uge.

Hvis du er interesseret i jobbet, skal du sende din ansøgning og dit CV senest den 12. februar 2018.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til byggegruppen v/Birte Velling og Simon Bruun Jørgensen på tlf. 89 59 40 68 eller til Erhvervs og Miljøchef Ulrik Christensen på tlf. 20 31 07 82.

Norddjurs Kommune arbejder ud fra værdier som åbenhed, dialog og ligeværdighed. Den sunde fornuft skal være synlig i dagligdagen, hvor der er plads til prøvehandlinger.

Norddjurs byder blandt meget andet på et rigt kulturliv og en fantastisk varieret og overraskende natur, hvor man hele tiden er tæt på den 114 kilometer lange kyststrækning.

Gennem det sidste års tid har vi oplevet en stigende tilflytning til hele området, udvikling af storstilede projekter og spændende boligområder i balance med naturen, en stor udvidelse af Grenaa Havn og mere endnu.

Gode forbindelser, både når det handler om infrastruktur og erhvervsudvikling og samarbejde mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner, har høj prioritet.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her