Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Byggesagsbehandlere til Erhverv og Landbrug

Vi søger to skarpe byggesagsbehandlere, som kan sikre at virksomhederne og landbruget i Aabenraa Kommune oplever en løsningsorienteret, smidig og kompetent byggesagsbehandling.

Landbrugserhvervet er stærkt i Aabenraa Kommune og med afsæt i Byrådets Sund Vækst strategi etablerer stadig flere små og store virksomheder sig i kommunen ligesom de eksisterende virksomheder udvider. Der er kort sagt godt gang i byggeriet.

I Aabenraa Kommune er byggesagsbehandleren med til at skabe gode løsninger sammen med ansøgerne. Vi prioriterer dialog og ser os som en samarbejdspartner for rådgivere og bygherrer samtidig med vi sikrer hensynet til samfundets og naboens interesser.   

Dine opgaver i stillingen ”byggesagsbehandler landbrug”

  • Byggesagsbehandling af primært landbrugsbyggeri
  • Landzonesagsbehandling i forbindelse med landbrugserhvervet
  • Sikre et effektivt samarbejde med rådgivere og andre ansøgere
  • Koordinere egne sager i samarbejde med sagsbehandlere fra andre fagområder

Dine opgaver i stillingen ”byggesagsbehandler erhverv”

  • Byggesagsbehandling af primært erhvervs- og etageboligbyggeri
  • Helhedsvurdering af byggeri, som tager hensyn til både byggeriet og omgivelserne
  • Administration af lokalplaner og sagsbehandling af ansøgninger om dispensation
  • Skimmeltilsyn og sagsbehandling i fbm. forfaldne bygninger
  • Sikre et effektivt samarbejde med rådgivere og andre ansøgere
  • Koordinere egne sager i samarbejde med sagsbehandlere fra andre fagområder

Din profil

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som konstruktør, ingeniør, arkitekt, byggetekniker eller lignende med høj faglig viden indenfor brand og konstruktioner
  • Du har erfaring med byggesager fx som ansøger og en god juridisk forståelse
  • Kendskab til lokalplaner og miljølovgivningen er en klar fordel, især i stillingen ”byggesagsbehandler erhverv”
  • Indsigt i landbrugserhvervet vil blive vægtet højt i stillingen ”byggesagsbehandler landbrug”
  • Du er udadvendt og bruger dialogen til at se situationer fra forskellige perspektiver
  • Du holder fast i pointen og finder gode løsninger, også for komplekse problemstillinger
  • Du følger op på aftaler og sikrer fremdrift
  • Du har overblik over delelementer, sikrer struktur og har øje for effektive arbejdsgange
  • Du er arbejdsom og grundig
  • Du har blik for helheden og ser tværgående sammenhænge
  • Du har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Du arbejder ubesværet i en kommunal forvaltning og politisk styret organisation
  • Du kan prioritere din indsats i en travl hverdag
  • Du har kørekort og må gerne kunne tale engelsk og tysk

Stillingerne er placeret i team Byg i afdelingen Byg, Natur & Miljø. Team Byg har 18 medarbejdere og en teamleder, og varetager ud over byggesagsbehandling også landzonesagsbehandling, erhvervsservice, BBR- og adresseopgaver, aktindsigter, adgangen til byggesagsarkivet mv. I afdelingen Byg, Natur & Miljø har vi samlet myndighedsopgaverne på det tekniske område.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om to fuldtidsstillinger. Ansættelse pr. 1. marts 2021 eller efter aftale. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst samt principperne om lokal løn.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Jane Petersen på tlf. 73 76 76 24, mail jpet@aabenraa.dk eller byggesagsbehandler Mette Aagaard på tlf. 73 76 70 75, mail mlau@aabenraa.dk.

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er søndag den 17. januar 2021. Send din ansøgning og relevante bilag via linket.

Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 27. januar 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.