Bygningsansvarlig til Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en bygningsansvarlig med tiltrædelse d. 1. april 2018 eller snarest muligt.  
 
Om os  
Naturhistoriske museer har aldrig været vigtigere. Skal vi finde løsninger på de store udfordringer, verden står overfor i dag, kan det kun ske ved, at vi forandrer lokalt, samarbejder internationalt og deler den viden og de ressourcer vi i fællesskab besidder. Som hovedmuseum for naturhistorien i Danmark er det vores formål at give så mange som muligt adgang til store naturhistoriske oplevelser, passe og udvikle de nationale naturhistoriske samlinger og fremme den videnskabelige forståelse af naturen, så alle får de bedste betingelser for at træffe vidensbaserede beslutninger.
 
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks centrale omdrejningspunkt for viden om naturhistorien og formidling af naturvidenskabelige resultater. Vi har tre adresser; Botanisk Have, Geologisk Museum og Zoologisk Museum, der hvert år besøges af mere end 1 mio. gæster. Ca. 40.000 elever fra folkeskolen og gymnasiet deltager hvert år i museets undervisningsprogrammer.  
 
I de kommende år bygger vi et nyt nationalt museum for naturhistorien. Den nye museumsbygning får beliggenhed i Botanisk Have i hjertet af København. Over de næste fem år er det vores ambition at ændre opfattelsen og brugen af naturhistoriske museer og herigennem styrke forbindelsen mellem mennesker og natur.  
 
Arbejdsopgaver  
Du skal med reference til museets administrationschef koordinere udviklingen af de fysiske rammer for det nye naturhistoriske museum. Der er ikke kun tale om opførelsen af en ny museumsbygning, men om en udvikling af hele rammen, herunder eksisterende bygninger og Botanisk Have.  
 
Dine arbejdsopgaver omfatter koordinering og projektledelse af byggesager både internt og i samarbejde med Campus Service på henholdsvis SCIENCE og Københavns Universitet. Du vil som bygningsansvarlig stå for udviklingen af vores fysiske rammer og have ledelse af en mindre gruppe medarbejdere, der i samarbejde med SCIENCE Campus Service varetager udvikling, vedligeholdelse og service af museets bygninger og udstillinger. Du vil være museets repræsentant i projektgrupper omkring bygningen af det nye museum og vil stå for intern kommunikation, koordinering, afklaringer m.m. afledt af byggeprojektet og ibrugtagningen af det nye museum. Du vil være ansvarlig for museets sikkerhedsberedskab (både udvikling og vedligeholdelse) i forhold til medarbejdere, gæster og vores uvurderlige samlinger. Du vil understøtte vores udstillingsafdeling i forhold til klargøring af lokaler og opsætning og nedtagning af udstillinger. Du vil endvidere arbejde tæt sammen med museets direktør og museets udstillings- og publikumschef i den strategiske og praktiske udvikling af museets fysiske rammer.  
 
Vi forventer  

  • at du har en relevant faglig uddannelse, f.eks. arkitekt eller bygningsingeniør  
  • at du har stærk erfaring som projektleder af komplekse byggeprojekter  
  • at du har erfaring som personaleleder  
  • at du har godt kendskab til bygningsdrift og vedligeholdelse, samt kendskab til beredskab og intern service
  • at du arbejder tæt sammen med museets ledelse i understøttelsen af strategiske opgaver og sikrer, at direktionens medlemmer har den fornødne viden i den ledelsesmæssige håndtering af bygningsområdet
  • at du har stærke samarbejdsevner og formår at være repræsentant for museet i både interne og eksterne sammenhænge
  •  at du er tydelig og rettidig i din kommunikation og orientering, både internt og eksternt      
  • at du hurtigt kan udarbejde nødvendige notater i forbindelse med sagsbehandling  
  • at du kan prioritere opgaver i en til tider travl hverdag, hvor der er mange projekter og indsatser der skal passe sammen
  • at du har en praktisk evne til at koordinere både store og små projekter så tid og ressourcer bruges bedst muligt for alle parter 
  • at du kan spænde fra store byggeprojekter til små serviceopgaver og kan håndtere en bred opgaveportefølje  
  • at du har det godt med engelsk som arbejdssprog. Jobsamtalen vil foregå på engelsk.  
Vi tilbyder  
En unik mulighed for at være med i det største danske museumsbyggeri i nyere tid. Du bliver en del af en dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor vi vægter værdierne professionalisme, ansvarlighed, samarbejde og mod i vores hverdag.  
 
Løn og ansættelsesforhold  
Ansættelsen sker som chefkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.  
 
Din ansøgning  
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 4. marts 2018.  
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 21. marts 2018. Samtalerne vil foregå på engelsk.  
 
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 
Yderligere spørgsmål  
Spørgsmål til stillingen kan rettes til administrationschef Eva Ganvig, tlf: 35336030 eller mail eganvig@snm.ku.dk.  
Statens Naturhistoriske Museum er en del af Københavns Universitet, organiseret under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Læs mere om museet på: http://snm.ku.dk/    
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:11. januar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

FREELANCE - ARKITEKTUR 3D CAD, FAST TILKNYTTET PÅ SPÆNDENDE PROJEKTER

Worksome ApS

Note: Dette er et freelancejob på Worksome. Se mere om virksomheden og stillingen og ansøg via Worksome på: https: use.worksome.dk job 1305 Vi ønsker en fast tilknyttet freelancer, som vi kan aktivere fra projekt til projekt, og har lige nu en række...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:6. april 2018

Arkitektstuderende til oversigtstegninger

MUSIKKEN VESTERBRO ApS

Vi søger en arkitektstuderende til at tegne en præsentations oversigtstegning over en bæredygtig by under udvikling.
Indrykket:16. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

AMSIQ SØGER UX ARKITEKT MED AMBITIONER

AMSIQ A/S

Lyngby-Taarbæk
Vil du arbejde med udvikling af brugeroplevelser ud fra et databaseret synspunkt? Og skal det helst være i et ungt og dynamisk miljø hvor der ikke er langt fra tanke til handling? Så er stillingen som UX Arkitekt hos Amsiq helt sikkert noget for dig...