Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bygningsingeniør - Konstruktionsingeniør

Om BK NORD A/S

BK NORD A/S er et Arkitekt- og Ingeniørfirma med specialer indenfor Boligbyggeri, Erhvervsbyggeri, Landbrugsbyggeri og Forsikringsskader. Vi gør en stor dyd ud af at hjælpe vores kunder til de optimale individuelle løsninger, både med hensyn til bygningsdesign, byggeøkonomi, byggetid, byggekvalitet og tryghed i aftalegrundlaget. Se mere om os på www.bk-nord.dk

Opgaven

Som ingeniør hos BK NORD vil din hverdag favne både små og store opgaver, alene eller i samarbejde med vores arkitekter og konstruktører, vores kunder og de udførende på opgaverne. Du vil få en hverdag med en god variation mellem arbejde på kontoret og i ”marken”.

Opgaverne er mangfoldige og tilpasses dine kompetencer og udviklingspotentialer, fx:

  • Statiske beregninger på bærende konstruktioners styrke og stabilitet.
  • Myndighedsbehandling og tilhørende dokumentation.
  • Brandstrategi
  • Hoved – og detailprojektering samt fagbeskrivelser og udbudsmateriale
  • Økonomistyring og projektledelse.
  • Byggestyring og tilsyn
  • Bygherrerådgivning

Har du haft berøring med forsikringssager, mægling og syn- og skønssager, vil det også kunne blive en del af din hverdag.

Faglige kvalifikationer

  • Du er Bygnings-/Konstruktionsingeniør med min. 3-5 års praktisk erfaring
  • Du har en et særligt øje for god kvalitet, gode processer og praktiske løsninger.
  • Du er fagligt stærk indenfor statiske beregninger og konstruktionssammenhænge.
  • Du har godt kendskab til og praktisk erfaring i anvendelsen af byggejura herunder AB/ ABT.

Personlige kvalifikationer

  • Du besidder et godt overblik, tør træffe og stå ved beslutninger, og forstår at navigere de gode og rigtige løsninger, igennem krydsfeltet af forskelliges interesser.
  • Du tager naturligt ansvar og ejerskab for opgaverne og sikrer høj kvalitet i det udførte arbejde.
  • Du har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt og arbejder med orden og struktur.
  • Du er fleksibel og imødekommende og trives bedst med en lun tone og en positiv tilgang.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, samtidigt med at sparring og vidensdeling med kollegaerne er en naturlig del af hverdagen hos BK NORD A/S

Du tilbydes

Et udfordrende og meget afvekslende job, hvor ikke to dage er ens. En hverdag med en kombination af små og store opgaver. En hverdag med en god variation mellem kontorarbejde, byggemøder, tilsyn, opmålinger og besigtigelser med rapporteringer.

Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i positiv udvikling og vækst.

Meget engagerede og kompetente kolleger, med en uformel og venskabelig tone, hvor vi møder hinanden med et smil og naturlig respekt for vores forskellige kompetencer.

En arbejdsplads hvor der stilles store krav til hver enkelt medarbejder med hensyn til ansvar, engagement, fleksibilitet og initiativ. Vi betragter medarbejderne som en unik ressource og gør en stor indsats for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, hvor alle trives.

Gode løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer stillingens krav.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her