Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bygningskonstruktør

Vil du være en del af det gode sammenhold og kreative miljø på Gråkjær Erhvervs tegnestue?

JOBBET

I dialog med sælger og bygherre står du i salgsfasen for udarbejdelse af salgstegninger/ skitseprojekt, hvor bygherres ønsker og behov inkluderes, samtidigt med at du har mulighed for at sætte dit eget præg på projektet.

Når projektet er solgt har du, iht. salgsspecifikationerne, ansvaret for selvstændigt at udarbejde færdigt tegningsprojekt til projektafdelingen i Gråkjær Erhverv, herunder overholdelse af forudsatte tidsplaner, deltagelse i projekteringsmøder, kontakt til myndigheder og eksterne rådgivere.

Der bliver rig mulighed for faglig sparring med dine øvrige kollegaer i teamet.

HOS GRÅKJÆR FÅR DU

  • afvekslende opgaver i et stærkt team på pt. 3 bygningskonstruktører.
  • et godt og afvekslende job i en solid og stabil virksomhed med stor ordrebog og historisk stor pipeline
  • efteruddannelse efter behov
  • frokostordning, fitnessfaciliteter og en aktiv personaleforening
DU:

  • er uddannet bygningskonstruktør eller lignende, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund.
  • er erfaren bruger af Revit og har eventuelt kendskab til andre tegneprogrammer, så som AutoCad, Solibri eller Lumion.
  • kan arbejde med deadlines og efter tidsplaner og besidder det "drive", som gør dig i stand til at få et projekt færdigt til tiden.
  • er åben og selvstændig, med en systematisk og struktureret arbejdsfacon.
  • Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.
VIRKSOMHEDEN

Gråkjærkoncernen har mere end 40 års erfaring med byggeri i mange segmenter, og har opbygget et gennemprøvet koncept som kombinerer avanceret teknologi, økonomisk forståelse og solid projektledelse. Dyder som troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene, er således fundamentale pejlemærker i Gråkjærs daglige arbejde.Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 3.800 byggeprojekter i ind- og udland, og i dag opføres nøglefærdige totalentrepriser indenfor områderne erhverv, boliger, landbrug og aqua-kultur. Virksomheden har ca. 110 medarbejdere.Gråkjær har hovedkontor i Holstebro, samt et regionskontor i Valby. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her