Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bygningskonstruktør til Center for Ejendomme og Intern Service

Vi søger dig, der er kreativ og faglig stærk til at forestå drift-/vedligehold af vores bygninger

Fredensborg Kommune har høje ambitioner med udvikling af vores bygninger og vi har rigtig mange spændende opgaver på vej. Derfor søger vi en ny kollega. Du skal være en kreativ og faglig dygtig bygningskonstruktør, som kan drible med mange bolde i luften på samme tid.

Du skal selvstændigt kunne forestå vedligeholdelsesplanlægning og drift af et antal ejendomme, som eksempelvis institutioner, skoler, fritidsejendomme, m.fl. Sideløbende skal du kunne forestå gennemførelse af vedligeholdelses- og anlægsprojekter.

For stillingen gælder, at der er tale om komplekse opgaver, som kræver fagligt og teknisk overblik, kreativitet samt gode samarbejdsevner.

Eksempel på en arbejdsdag:
Din hverdag vil ofte starte på kontoret, hvor du møder nogle af dine 58 kollegaer. Der er allerede en summen af liv i storrumskontoret, hvor teknikerne er ved at løse en akut opgave med manglende varme i en daginstitution og arkitekterne diskuterer placering af det nye Generationernes Hus.
Du har i dag planlagt et bygningssyn sammen med en ekstern rådgiver ude på en skole og senere skal du rådgive en institutionsleder som har ønsker om ombygning af nogle lokaler grundet øget tilgang af børn. Senere skal du forbi en fritidsbygning, hvor du skal forestå projektgennemgang for nogle håndværkere på et vedligeholdelses arbejde.
I løbet af dagen bliver du inddraget af en kollega for sparring omkring salg af en bygning. Der er mange bolde i luften og opgaverne spreder sig fra vedligeholdelse – akut som planlagt – til vedligeholdelses- og anlægsprojekter, hvor du som projektleder fungerer som kommunens bygherre.

Krav til dig:
For at du kan løse de mangesidede opgaver, vi har i vores center, skal du være uddannet bygningskonstruktør eller tilsvarende. Du skal have nogen års erfaring med styring af byggeaktiviteter indenfor vedligeholdelsesarbejder samt om- og tilbygning og nybyggeri. Du vil få både små og store opgaver.
Det er vigtigt, at du selvstændigt kan drive opgaverne lige fra ide, brugerinddragelse og udførelse med tilsyn, og aflevering. Og samtidig kan anvende din solide tekniske viden til vores vedligeholdelsesopgaver.

Vi har brug for, at du kan se mulighederne frem for begrænsningerne og stærke kommunikative evner er en nødvendighed samt forståelse for at arbejde i en politisk drevet organisation.

Du vil bl.a. få ansvar for:
 

  • Tæt dialog med og både mundtlig og skriftlig information til alle vores brugere, interne som eksterne
  • Gennemførelse af såvel planlagt som akut drift og vedligeholdelsesarbejder
  • Bygningsgennemgange, mindre projektering, udarbejdelse af budgetoverslag, økonomistyring samt indhentning af tilbud
  • Rådgivning om byggetekniske og økonomiske forhold og løsninger
  • Byggestyring herunder varetage bygherrefunktionen ved byggeopgaver
  • Varetagelse af vedligeholdelses- og anlægsarbejder af en række ejendomme, herunder at gennemføre udbud og kontraktforhandlinger på egen hånd

Vi tilbyder:
 
  • Minimum 58 rare kollegaer, som har ansvar for drift, vedligehold, bygherre rådgivning, projektledelse, energistyring, IT og meget mere
  • Mulighed for at være med til at udvikle Fredensborg Kommune
  • Et attraktivt, udfordrende, selvstændigt og vedkommende job med plads til udvikling og nytænkning i opgavevaretagelsen

Vi har fast arbejdsplads på Rådhuset i Kokkedal - som ligger tæt på motorvejen, men vi skal dagligt ud til vores bygninger, som ligger i hele kommunen. Til det har vi elbiler til rådighed – så det er vigtigt, at du har kørekort.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere? Så kontakt endelig Teamleder Helle Hallberg på tlf. 72 56 59 51 eller læs Jobprofilen her
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning snarest muligt – dog senest 5. juli 2020.
Ansøgning med relevante bilag indsendes via knappen nedenfor.
Ansættelsessamtaler afholdes i takt med modtagelse af ansøgninger med henblik på efterfølgende ansættelse snarest mulig.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.