Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Byrumsforvalter til renholdsopgaver i Teknik- og Miljøforvaltningen

Har du lyst til at indgå i et afvekslende og spændende opgavefællesskab med en række byrumsforvaltere med mange forskellige baggrunde, hvor dit job bliver at hjælpe til med, at byen er ren?
Har du lyst til at være med til at sætte konkret præg på københavnernes hverdag og medvirke til at skabe en velfungerende og indbydende by?
Har du lyst til at fungere som byrumsforvalter, der skal understøtte politikere og organisationen i en travl hverdag?

Så kan du være vores nye kollega, vi søger i enheden Kvalitet, der er en del af Afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Dine arbejdsopgaver
Du skal indgå i et team af byrumsforvaltere, hvor dit speciale bliver renhold. De øvrige byrumsforvaltere arbejder med forvaltning af parker og grønne områder, hvor dine opgaver knytter sig til renhold og indretning af gader og pladser. Som de øvrige byrumsforvaltere arbejder du tæt sammen med vores kollegaer i de udførende enheder.

Du skal arbejde sammen med en kollega i vores nabo-enhed Kontrakter, der har tilsvarende opgaver omkring renhold i de udliciterede bydele, hvor dine opgaver knytter sig til bydelene, hvor det er kommunens egne medarbejdere, der står for at udføre det daglige renhold.

Opgaver vil især handle om:

  • Behandling af borgerkontakt vedr. renhold af vejareal samt renhold generelt
  • Fagligt input til rådhusbestillinger, borgmesterhenvendelser og budgetnotater
  • Deltagelse i borgerarrangementer og ved koordinering af frivillighedsprojekter på torve og pladser (vejarealer)
  • Deltagelse i lokaludvalgsmøder og borgermøder m.m., når det efterspørges
  • Deltagelse ved udvikling og efterfølgende modtagelse af nye anlægsprojekter
  • Sparring ved udarbejdelse af tilladelser til diverse arrangementer
  • Sparring med enhedschefer, driftskoordinatorer og specialarbejdere om den daglige drift
  • Sparring med kollegaer om udvikling af nye renholdelsesmetoder samt nyt inventar
  • Sparring med enheden Driftsplaner bl.a. i forhold til GIS-registreringer
  • Stillingtagen til byrummets møblering, herunder placering af affaldskurve, så både drift og borgerbehov tilgodeses
  • Tilsyn med områder i forhold til kvalitet af renholdelse

Din profil
Du har en akademisk uddannelse som ingeniør, tekniker eller anden relevant uddannelse. Du har nogle års erfaring og vil gerne udvikle dig indenfor renhold. Det er en fordel, hvis du har kendskab til renhold fra en større organisation; det kan være både i den private sektor som i det offentlige. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en anden kommune eller anden offentlig myndighed og har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.

Derudover lægger vi vægt på, du

  • er god til at kommunikere i skrift og tale med forskellige faggrupper
  • har gode samarbejdsevner, engagement og evnen til at trives med selvstændigt ansvar
  • har en evne til hurtigt at sætte sig ind i nye problemstillinger
  • har et godt humør, og at du kan bevare overblikket, også når der er travlt

Vi tilbyder:

  • flexordning
  • selvstændig opgaveløsning
  • tæt sparring med kolleger i egen og andre afdelinger
  • et kompetent, udviklende og engageret arbejdsklima

Du bliver en del af enheden Kvalitet, der tæller 27 medarbejdere. Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsklima med vægt på faglighed, engagement og sammenhold. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og velfungerende. Jobbet rummer mange udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt. Med afsæt i byens behov betjener enheden resten af Parker, Kirkegårde og Renholds ca. 800 medarbejdere med fokuseret udvikling, der skaber resultater med effekt og relevans for byen og københavnerne.

Derudover tilbyder vi dig en gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge inkl. frokost, idet vi lægger vægt på et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familie-/fritidsliv. Arbejdsstedet er Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi bor smukt beliggende i Njalsgade i København S.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef for Kvalitet Jens Ole Juul på 2270 6520.

Søg via nedenstående link senest søndag den 18. oktober 2020
Vi forventer at afholde samtaler i begyndelsen af uge 44.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.