Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Byvicevært til Nysted og Sakskøbing

Er du vores nye byvicevært?

Kan du ikke gå forbi et stykke skrald uden at samle det op? Og har du praktisk snilde og godt med knofedt?
 
Så er du måske vores nye byvicevært.
 
Sidste år kom vores første to viceværter til, og de er blevet taget så godt imod af borgerne, at vi nu udvider med en mere, der får ansvaret for byerne Nysted og Sakskøbing. 
 
Der er tale om en sæsonansættelse fra 1. april til 31. oktober.
 
Hvad bliver dine opgaver?
Det bliver dit ansvar at holde de centrale dele af de to byer rene og pæne. Det indebærer blandt andet rengøring af veje og pladser, tømning af skraldespande og tilsyn med og rengøring af de offentlige toiletter i byen.
 
Derudover kan der være dage, hvor du skal træde til og hjælpe med de øvrige opgaver, der løses i Entreprenørvirksomheden.
 
Hvem er du?
Du kan arbejde på egen hånd og selv planlægge din tid.
 
Du bliver ikke skræmt ved tanken om at blive et kendt ansigt, og det er naturligt for dig at være serviceminded, lyttende og imødekommende, når borgerne kommer til dig.
 
Samarbejde er en selvfølge for dig, og du bidrager naturligt til et godt arbejdsmiljø. Du kan lide at skabe nye relationer, uanset om det er til borgere, kolleger eller samarbejdspartnere.
 
Du er nysgerrig, nytænkende og ikke bange for at spille dine egne idéer på banen, hvis du oplever noget, der kan gøres smartere.
 
Du skal have kørekort kategori B – gerne BE.
 
Hvem er vi?
Du bliver en del af Entreprenørvirksomheden, som er den del af Center for Teknik & Miljø.
 
Vi udfører drifts- og vedligeholdelsesopgaver på veje, stier og fortove. Vi vedligeholder også idrætsanlæg, vandløb og grønne områder med have- og parkanlæg. Hverdagen kan også byde på naturpleje, strandrensning og drifts- og anlægsopgaver for de øvrige kommunale institutioner.
 
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og er en rummelig organisation, hvor der er plads til alle.
 
I hele Center for Teknik & Miljø er fokus - på tværs af alle afdelinger - at skabe nye løsninger i et tæt samarbejde med vores borgere. I centret arbejder over 300 medarbejdere, og alle spiller ind med idéer til, hvordan centrets opgaver kan løses mere effektfuldt.
 
Ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2018. Ansættelsen er på 37 timer om uge, fordelt på 5 dage, i perioden 1. april til 31. oktober.
 
Mere information:
Vil du høre mere om stillingen kan du ringe til driftsleder Poul-Henning Nielsen på telefon 2518 0829.
 
Ansøgningsfrist: Den 22.2.2018
 
Samtaler: Holdes i uge 9
 
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her