Cafechef til Ismageriet Søborg

Falder det dig naturligt at træffe de overordnede beslutninger, og har du, hvad der skal til for at drive en travl iscafe med 45 unge medarbejdere i højsæsonen? Så er det måske lige dig, vi står og mangler i Danmarks bedste isbutik – Ismageriet Søborg.

Vil du stå i spisen for Danmarks bedste medarbejdere?

Vi søger en erfaren leder til vores travle iscafe i Søborg. Med denne stilling følger det overordnede ansvar for driften af butikken, hvor du gennem ledelse skal sikre en høj kunde- og medarbejder-tilfredshed. Du fungerer som ledelsens højre hånd og sparringspartner, og bliver tovholder for 45 medarbejdere i højsæsonen i samarbejde med din souschef og køkkenchefen. I tæt samspil med ledelsen bliver du ansvarlig for at motivere medarbejderne og samtidig sikre, at Ismageriet overholder sine høje standarder i forhold til kvalitet og service. Du vil med andre ord have det daglige overblik og ansvar, og stå på mål for butikkens resultater.

Du har erfaring fra en lignende stilling fra restaurationsbranchen, og ved hvad der skal til for at styre en travl iscafe på en varm sommerdag. Du kan bevare overblikket, prioritere dine arbejdsopgaver, være positiv og uddelegere arbejdsopgaverne, også når der er travlt – for vi har travlt! Du har et højt og smittende energiniveau, er serviceminded og har altid fokus på, at give kunderne den bedste oplevelse. Du kan lide at være på gulvet i butikken, for derigennem at have føling med tilfredsheden blandt gæsterne samt personalet, og trives ligeledes med lettere kontorarbejde (ca. arbejdsfordeling er estimeret til: gulv 80% / kontor 20%).

Dine primære ansvarsområder bliver:                                                

  • At sikre at butikken til enhver tid er funktionsdygtig, og at medarbejderne leverer en god service efter Ismageriets høje standarder.
  • Rekruttering, oplæring og træning af personalet.
  • Motivation og medarbejderudvikling.
  • Kunde- og ordrehåndtering.
  • Udarbejdelse af månedsregnskab, løn, vagtplan og diverse administrative opgaver, herunder indkøb og lagerstyring.
  • Kvalitetskontrol samt overholdelse af aftalte standarder på produkter og services.

 

Den rette leder til jobbet..

  • har dokumenteret succesfuld erfaring fra en lignende stilling på café/restaurant.
  • kan bevare overblikket, og er positiv.
  • har et højt energiniveau, er initiativrig og har altid fokus på at give kunden den bedste oplevelse.
  • er fleksibel og kan træde til, når det er nødvendigt. Kan arbejde dag/aften, weekend og helligdage, da vi har travlt, når andre holder fri.

 

Ismageriet tilbyder dig..

  • en fuldtidsstilling, og løn efter kvalifikationer.
  • muligheden for personlig og faglig udvikling.
  • chancen for at udvikle og træne unge mennesker.
  • at blive en del af et engageret og ungt team som løfter i flok, hvor alle gør en stor forskel samtidig med, at vi har det sjovt sammen.
  • at stå i spidsen for en butik hvor kvalitet og service er topprioritet – og hvor vi kun bruger de bedste lokale økologiske råvarer til vores is.

Hos os får du mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer, og kommer til at gøre en stor forskel for en virksomhed i vækst. Det hele startede tilbage I 2005 da Kim åbnede sin lille isbutik på Kongelundsvej, og hvor han selv håndlavede den friske is i baglokalet, og solgte den til kunderne i butikken. Siden da er Ismageriet vokset, og er i dag landskendt for den originale og velsmagende is, den hyggelige retrostil, og ikke mindst vores smilende og dygtige medarbejdere. Vi har åbent hele året, og tæller 45 medarbejdere i Søborg i højsæsonen.

Lyder denne stilling som noget for dig, så send os din ansøgning med CV, et billede, referencer og eventuelt relevante eksamenspapirer til: jobsoborg@ismageriet.dk

Vi inviterer løbende til samtaler.

Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, kan HR chef Mie Andersen kontaktes på telefon: 22 15 43 10.

Læs mere om Ismageriet og vores produkter på: www.ismageriet.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her