Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Campusskolen og Ringsted 10. klassecenter søger en dygtig, engageret og alsidig administrativ afdelingsleder

Under mottoet ”Campusskolen griber dine muligheder” søger vi en dygtig, engageret og alsidig administrativ leder til vores ledelse- & administrationsteam.
Brænder du for at være med til at lede, koordinere, udvikle og drifte en stor skole i et dynamisk, inspirerende og travlt udskolingsmiljø, så er det måske dig, vi glæder os til at byde velkommen den 1. marts 2021.
 
Om Campusskolen og Ringsted 10. klassecenter
Campusskolen blev i 2012 etableret som Ringsted kommunes udskolingsskole. Vi har ca. 700 elever og 65 lærere.
Der er 7-9 spor på hver af vores 7.-9. klasses årgange ligesom, at vi også huser kommunens 10. klassecenter samt vores specialiserede indsats - Campus+.

Vi håber at finde en person, der vil engagere sig i et velfungerende ledelsesteam, som består af en skoleleder, en viceskoleleder, to pædagogiske afdelingsledere og en administrativ leder. Sammen med ledelsesteamet skal du være med til at lede Campusskolens mange dygtige medarbejdere i videreudviklingen af en rigtig god skole med ambition om at være i toppen af landets bedste skoler.
 
Hvem er du?
Vi søger en administrativ afdelingsleder med skarpe personlige og faglige kompetencer. Du trives godt i samarbejdet med unge mennesker, for det er dem, vi er her for. Du har lyst til ledelse, har erfaring med det, er relations-stærk og indstillet på at tage fat i en ofte hektisk hverdag med mange forskellige opgaver.
Vi søger en afdelingsleder som kan udøve administrativ ledelse og personaleledelse af vores sekretariat, vores vikarstab samt vores kantine.  Du skal kunne fungere i en travl hverdag med mange opgaver og afbrydelser og samtidig arbejde struktureret med fokus på tidsfrister.

Vi forventer:

  • At du har erfaring med ledelse
  • At du har erfaring med administration af en skole
  • At du er erfaren i brugen af Acadre, Aula, Tabulex, TEA, Trio, KMD Opus m.fl.
  • At du er lyttende og udøver tillidsbaseret ledelse
  • At du er relationsstærk
  • At du er robust
  • At du har en professionel tilgang til arbejdet
  • At du er vant til at gå foran i processer og kan følge projekter til dørs.
  • Du er god til at motivere og fremme et godt arbejdsmiljø.

Dine opgaver vil bestå af:
  • Økonomistyring og budgetlægning
  • Elevadministration og personaleadministration
  • Ansættelse og drift af skolens vikarkorps og den daglige vikaropgave
  • Administrativ leder af Trio
  • Primær leder af vores kommunikations- og læringsplatforme Aula, Microsoft Teams og Meebook
  • Ansvarlig for en opdateret og moderne hjemmeside samt facebook
  • Ansvarlig for det daglige samarbejde med ejendomscentret, herunder vores pedeller og rengøringsteamet
  • Frontfigur på skolens kontor sammen med vores dygtige sekretærer.
  • At indgå i den samlede drift og løse administrative opgaver på et højt fagligt niveau.

Vi tilbyder
På Campusskolen arbejder vi med involverende ledelse, og ledelsesteamet har en grundlæggende tro på, at man bedst skaber resultater ved at være i tæt og konstruktiv dialog med medarbejderne og eleverne. Vi arbejder systemisk med fokus på elevens ressourcer og potentialer. Det er vigtigt for os, at den nye afdelingsleder deler den grundopfattelse.

Vi arbejder systematisk med indsatsområder, hvor vi ønsker at se forandringer, og du skal derfor være god til at følge projekter helt til dørs. I dette skoleår understøtter vores virksomhedsstrategi de kommunale politiske målsætninger for skoleområdet, hvormed vi ønsker en progression inden for fagligheden, elevernes trivsel, medarbejdernes trivsel, og vores kommunikation både internt og eksternt. Dette arbejde vil du blive en central del af.
 
Vi afholder første ansættelsessamtale torsdag den 21. januar 2021 og anden ansættelsessamtale tirsdag den 26. januar 2021.

Vi sætter pris på, at du kommer og besøger os inden ansøgningsfristen. Du kan aftale en tid ved at ringe til skolens kontor, 57627390.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.