Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Cand.Scient til klinisk proteomforskning

Ved Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital (OUH) er en stilling som cand. scient. eller lignende. gerne suppleret med en ph.d., og med funktion inden for klinisk proteomik ledig til besættelse snarest muligt og senest den 1. april 2021.  Stillingen er tidsbegrænset til 2 år.

Vi er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, der er en tværfaglig klinisk afdeling med to specialer – Klinisk Biokemi og Klinisk Farmakologi. Vi er ca. 230 medarbejdere (+ Testcentret) og udfører ca. 10 millioner analyser i afdelingen om året. Inden for de to specialer har vi en stor udrednings- og rådgivningsaktivitet, herunder Lægemiddelinformationen samt udredning af patienter med tendens til blodpropper eller blødningsforstyrrelser. Derudover har afdelingen en lang række undervisningsopgaver på flere uddannelser ved Syddansk Universitet og bioanalytikeruddannelsen. 

Vi har stor forskningsaktivitet og ønsker yderligere at styrke forskning inden for klinisk proteomik, hvor afdelingen både udfører forsknings- og driftsrelatede proteomanalyser. Den opslåede stilling er et led i den fortsatte satsning, som OUH og SDU i fællesskab har med henblik på klinisk anvendelse af proteomanalyser.

Du skal medvirke til at udvikle nye LC-MSMS baserede kliniske workflows – og anvende disse i både egne forskningsopgaver og i samarbejdsprojekter med afdelingens øvrige forskere og eksterne samarbejdspartnere. Det primære fokus bliver på anvendelse af proteomanalyser i relation til kardiovaskulære sygdomme.

Kvalifikationer:

  • Indgående kendskab til nano-LC-MS-baseret proteomanalyse
  • Erfaring med prøveforberedelse og efterfølgende proteomanalyse af klinisk prøvemateriale, herunder analyser af både vævsvæsker og vævsbiopsier.
  • Erfaring med bioinformatisk og biostatistisk databehandling af både proteomdata og kliniske data.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Dokumenteret kendskab til området på internationalt niveau med publikationer.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Curriculum vitae
  • En komplet og nummereret publikationsliste
  • Op til 5 arbejder, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer

Ønsker du at vide mere om stillingen, så kontakt venligst lektor og seniorforsker Hans Christian Beck på +45 29647470 eller hans.christian.beck@rsyd.dk.

Ansøgningsfristen er den 8. marts 2021.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.