Gem job

Category Manager til DEIF A/S

Ønsker du at drive og udvikle leverandørrelationer, og brænder du for strategisk indkøb og Category Management?

Er du en energisk person som er klar til at spille en vigtig rolle i udviklingen af vores globale arbejde med strategiske partnere og leverandørstyring? Vi søger lige nu en Category Manager til at planlægge, udvikle og implementere forskellige sourcinginitiativer. Er du klar til det næste skridt i din karriere? Så er du måske den kandidat vi mangler!

Jobbet

Som vores nye kollega skal du være med til at udvikle, implementere og fastholde vores category management-strategi på tværs af vores globale organisation og store leverandørnetværk.

Din opgaver vil inkludere:

Du vil blive kommerciel leverandør- og forhandlingsansvarlig for følgende kategorier, herunder:

  • Mekanik
  • DEIF Specifikke handelsvarer
  • Non-BOM varer og ydelser
  • Kostoptimering ud fra eksisterende indkøbsgrundlag.
  • Udvikle og vedligeholde vores leverandørsamarbejder i samarbejde med product management.
  • Indgå og løbende sikre overholdelse af leverandøraftaler i henhold til indkøbsstrategien.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og i samarbejde med R&D sikre rette komponent-/leverandørvalg
  • Udvikle, igangsætte og sikre initiativer i forbindelse med optimering af vores globale Supply Chain og den fremadrettede forsyningssikkerhed.
  • Sikre overordnet benchmarking og struktureret leverandørstyring på tværs af organisationen.

Du vil indgå i vores erfarne sourcing/-indkøbsafdeling, som varetager alle sourcing- og indkøbsopgaver. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af organisationen med blandt andre salg, produktion, produktchefer og udvikling. Du vil få reference til indkøbschefen.

 

Personen

Du har en videregående økonomisk eller teknisk uddannelse, og har gerne erfaring fra et lignende job. Det vigtigste er dog, at du brænder for faget og er klar til at gribe udfordringen. Du har kendskab til leverandør styring og er en dygtig forhandler. Derudover er du en erfaren bruger af Excel og er bekendt med ERP-systemer. Du behersker engelsk og dansk på et højt niveau.

Du trives i et dynamisk miljø, hvor ingen dage er ens, samt kommunikerer nemt med forskellige samarbejdspartnere internt og eksternt. Du opstiller og fastholder handlingsplaner, så du sikrer, at du og dine samarbejdspartnere når de aftalte mål og får afsluttet opgaven i henhold til DEIF-værdierne. Du har en proaktiv tilgang til dine leverandører, og du har en analytisk og strategisk tilgang til dine opgaver.

 

Hvad kan du forvente hos os?

Kernen i vores værdier er respekt for det enkelte menneske, ambition om hele tiden at blive bedre, og en forståelse for vores organisaton som helhed. Vi tror på at værdierne spirer bedst i et uformelt arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar og en flad organisationsstruktur, hvor mange opgaver løses i tæt samarbejde på tværs af organisationen.

DEIF er meget optaget af social ansvarlighed og samfundsansvar, og vi har et helt særligt fokus på bæredygtighed. Vi har derfor indført vores eget etiske regelsæt, der bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Måske er det derfor at DEIF modtog en andenplads i konkurrencen om Årets Arbejdsplads 2017  - en konkurrence hos 3F, hvor udelukkende medarbejdere kan nominere arbejdsgivere.

 

Interesseret?

Send din ansøgning og CV senest d. 9. april via vores hjemmeside www.deif.com/career. Bemærk at vi løbende tager kandidater ind til samtale.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Jette-Marie G. Kragh på mobil.: +45 3010 3233, eller e-mail: jgk@deif.com.

 

Om DEIF

DEIF blev etableret i Danmark i 1933 og er i dag verdensførende på det globale marked for grønne, sikre og pålidelige styringsløsninger til decentral elproduktion til lands og til vands. Sagt lidt mere enkelt, så sørger vi for, at strømmen aldrig går.

DEIF-koncernen er privatejet af grundlæggerens søn, Toke Foss, og DEIF har i dag mere end 630 medarbejdere og er repræsenteret på over 50 nøglemarkeder. 20 % af vores medarbejdere arbejder inden for forskning og udvikling med at finde nye miljøvenlige løsninger, der reducerer vedligeholdelsesomkostninger og brændstofforbrug for verdens elproducerende industrier. Vi kalder det: POWER EFFICIENCY. 


Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Product Manager, PRO

Dynaudio A/S

Skanderborg
Do you want to join a dedicated team of 4 colleagues who manage the entire product portfolio in one of the world s most famous loudspeaker manufacturers? Dynaudio, the legendary Danish speaker maker, is looking for a new Product Manager to our growi...
Indrykket:27. marts 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Product Manager, PRO

Dynaudio A/S

Skanderborg
Do you want to join a dedicated team of 4 colleagues who manage the entire product portfolio in one of the world s most famous loudspeaker manufacturers? Dynaudio, the legendary Danish speaker maker, is looking for a new Product Manager to our growi...
Indrykket:27. marts 2021