Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Category Manager til ISS Danmark, Supply Chain & Procurement

Ansvarlig for indkøbsprocesser 
ISS søger en Category Manager til vores Supply Chain & Procurement afdeling på vores hovedkontor i København. Som Category Manager bliver du ansvarlig for strategisk udvikling og gennemførelse af indkøb, planlægning og vedligeholdelse af alle indkøbsprocesser indenfor produktgruppen Cleaning.  
 
Du får ansvaret for at forhandle produkter og aftaler direkte med vores leverandører samt sikre at vores aktuelle produktsortiment altid modsvarer de operationelle behov. Derudover sikrer du at leverandørerne altid lever op til aftalte KPI og kontraktuelle forpligtelser.
 
Du kommer til at have et tæt samarbejde med Excellence Centre og produktudvalg på nordisk plan, foruden en løbende kommunikation med vores Site Managers, kundechefer og øvrige interne stakeholders.  
 
Struktureret og udviser godt købmandsskab 
Du har gennemført en relevant videregående uddannelse med tilegnet indkøbserfaring. Et bredt kendskab til produkter indenfor Cleaning vil være en fordel, men ikke en nødvendighed. Du har en solid erfaring med brug af Office-pakken, særligt Excel, og du finder det spændende at arbejde med analyser og spend rapporter. 
 
Som person er du struktureret, resultatorienteret og har gennemslagskraft. Du er i stand til at træffe beslutninger, og du udviser et godt købmandsskab med gode kommunikations- og forhandlingsevner. Desuden er det naturlig for dig at skabe gode relationer i dit arbejde, såvel internt som eksternt, på tværs af alle organisatoriske niveauer.  
 
ISS er en servicevirksomhed og vi ønsker at yde en personlig indsats over for vores alle samarbejdspartnere og interne kunder. Det er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel og imødekommende over for leverandører, kunder og kolleger, samt er villig til at gøre en forskel. God service skaber desuden større jobtilfredshed samt motivation i hverdagen.   
 
Hvis det bliver dig, der skal være vores nye kollega, vil du blive en del af en ansvarlig virksomhed, der er i konstant udvikling og som har fokus på mennesket.  
 
Ansøgning 
Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link inden d. 20.februar 2017. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
 
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst: Jacob Kunstmann, +45 20 43 93 67 
 
Bliv en del af verdens bedste outsourcing virksomhed 
For fjerde år i træk har International Association of Outsourcing Professionals (IAOP) tildelt ISS den højest mulige anerkendelse indenfor outsourcing. Samtidig vægter vi vores medarbejdere meget højt og tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde. Som arbejdsplads tilbyder vi derfor trygge ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, nærværende og engageret ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her