Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Celsa Steel Service A/S søger Reparatør til vedligeholdsafdelingen

Har du ambitioner om at gøre en positiv forskel hver dag, og bidrage til vores fælles succes? Besidder du en robust personlighed og er en dygtig, faglig stolt håndværker? Kan du sige ja til ovenstående og har du ydermere lyst til at indgå i en uformel organisation med passionerede kolleger, som kan drage nytte af din erfaring med at fejlfinde og optimere på produktionsmaskiner, så skynd dig at skrive en ansøgning til os.

 Ansvar og opgaver:

  • Deltage aktivt i vedligeholdsafdelingens mange opgaver ifm. vores produktionsmaskiner, kørerende materiel, kraner og bygninger.
  • Udføre opgaver inden for planlagt- og akut vedligehold.
  • Udføre reparation/fremstilling af mekaniske reservedele, herunder dreje, fræse, lodde og svejseopgaver.
  • Deltage aktivt i at højne niveauet for sikkerhed i vedligeholdsafdelingen.
  • Deltage i projekter med fokus på øget produktivitet.

 Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 7.00 – 20.00, hvor der arbejdes i forskudte skift i afdelingen. Dette er for at servicere produktionen bedst muligt, som producerer 24 timer, 5 dage om ugen.

 

Din professionelle baggrund:

  • Du har en faglig uddannelse som f.eks.: Maskinarbejder/industri-teknikker, smed eller anden relevant uddannelse.
  • Du har erfaring fra lignende job, og er solidt forankret i et mekanisk håndværk.
  • Du er vant til at arbejde både selvstændigt og i teams.

 

Dig som person:

  • Du er selvmotiverende, vedholdende og arbejdsom.
  • Du søger indflydelse og tager medansvar for egen læring og udvikling.
  • Du trives med korte deadlines og mange bolde i luften. Samtidig formår du at bevare roen så du sikre fokus på dine opgaver.
  • Du er struktureret og systematisk.
  • Du forstår og efterlever at vi prioriterer sikkerheden først. Dvs. at sikkerhed kommer før arbejdshastighed, også selvom den sikre løsning ikke nødvendigvis er den letteste løsning.

 

Du tilbydes:

Et spændende og alsidigt job i et mindre salgs- og produktionsselskab som er en del af en international spansk familieejet koncern med en klar strategi og gode værdier. Du bliver en del af en vedligeholdsafdeling med 5 medarbejdere, hvor sparring, samarbejde og gensidig respekt er nøgleord.

 

Om Celsa Steel Service A/S:

Celsa Steel Service A/S er Danmarks førende leverandør af CO2-venlig armeringsstål. Beliggende i Ølstykke producerer vi alle typer armering såsom bøjler, armeringsnet, rullearmering samt færdigsvejste bjælker og kurve. Ud fra konstruktionstegninger udfører vi bukkelister og specificerer armeringen. Vores kunder er entreprenører, grossister og betonelementfabrikker.

 

Sådan ansøger du

Interesseret?

Din begrundede ansøgning med CV og foto bedes du venligst sende til nedenstående mailadresse. Vi ansætter efter ”først-til-mølle” princippet og lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

Din e-mail skal være mærket "Reparatør - Celsa".

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte vedligeholdschef Nikolaj Petersen på tlf. 26 18 17 71 eller via mail til nikolaj.petersen@celsa-steelservice.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.