Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Center Ældre søger Social-og Sundhedsassistenter til nattevagter.

Vi er 12 nattevagter, der søger nye kolleger!

Vi er et udekørende team, som lægger vægt på høj faglighed og selvstændighed. Vi mødes i Ravnsgade 5 i Åkirkeby klokken 22/23 og slutter vores arbejdsdag klokken 6.00/7.00. Vi dækker hele øen.

Vi mangler dig, der har lyst til at dække os andre ind ved ferier. Vi forventer, at tilrettelægge vagterne, så du arbejder 7 nætter og har 7 dage fri. Er der ingen af os der holder ferie, vil du i denne uge i stedet blive tilbudt vagter i Åkirkeby Hjemmepleje, som vi bor sammen med. Alt efter dit gemyt kan dette være i aftenvagt eller dagvagt.

Stillingerne er på 28 timer. 
Tiltrædelse 1. juni 2021 eller snarest.

Vi savner dig, der er:

  • uddannet social- og sundhedsassistent.
  • interesseret i at indgå i et godt arbejdsfællesskab med fokus på at give borgerne en god nat.
  • god til at samarbejde med kollegaer.
  • opsøgende og nysgerrig i forhold til borgere og deres helbredstilstande og funktionsniveau.
  • god til at arbejde rehabiliterende med borgerens behov i centrum.
  • god til at dokumentere.
  • pligtopfyldende.
  • udstyret med et kørekort. Vi stiller biler til rådighed.

Vi tilbyder dig

  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.
  • Et hold af gode kollegaer, der lægger vægt på tillid og åbenhed og som har løbende kontakt med hinanden igennem natten, så man aldrig føler sig alene.
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø i samarbejde med dig.
  • God kontakt til kollegaer i sygeplejen.

Er du nysgerrig efter at høre mere, så send en SMS til David på nummer 53834969 og han ringer dig op, så I kan få en snak.

Hilsen fra nattevagterne
Fie, Carina, Carsten, David, Gitte, Hanne, Linda, LiseLotte, Lone, Mariann, Mette og Tina.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
 Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.  Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-06-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 14-04-2021. 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 16
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lena Hartelius på 56927051 eller 30508290.

Center for Ældre
Center for Ældre er en af Bornholms største arbejdspladser med sine ca. 1.000 ansatte.  Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne om at understøtte deres ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv.

Vi bestræber os på at dette samarbejde hver dag skal udfolde sig, så borgerne oplever høj grad af kvalitet. Vi træffer faglige og professionelle valg og bruger ressourcerne bedst muligt, ved at vi løser kerneopgaven sammen.

Vi samarbejder på tværs af centerets enheder med borgene , deres familier og et netværk af frivillige.
Som en del af holdet i Center for Ældre, har du gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Sammen med dig tror vi på at vi kan få vores visioner for fremtiden og værdier for hverdagen til at leve.
 

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.
På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm? 
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.