Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Center for Særlig Social Indsats i Helsingør kommune søger 2 kollegaer til BPA-og merudgiftssager

Brænder du for det socialfaglige arbejde, og er du også glad for tal og økonomi? Så er du måske vores nye kollega.

Inden for voksenområdet er vi gået den mere specialiserede vej og søger derfor to kollegaer til et specialiseret team, som skal behandle vores BPA- og merudgiftssager.

Du kan være socialrådgiver, socialformidler, jurist eller administrativt uddannet. Vi prioriterer ansøgere med sagsbehandlingserfaring på myndighedsniveau, og vi forventer, at du har erfaring med selvstændige forvaltningsretlige afgørelser og at du kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at behandle BPA- og merudgiftssager, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har indgående kendskab til serviceloven, brænder for at specialisere dig i de to paragraffer og finder det spændende at skulle gøre en aktiv indsats for at holde dig opdateret med den nyeste viden inden for området.

Du bliver en specialiseret del af et større rådgiverteam, som vægter det faglige niveau højt. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både grin og faglig sparring.

I arbejdet får du den socialfaglige del, hvor du gennem møder med borgeren skal udrede og afdække behov inden iværksættelse af foranstaltninger. Samtidig får du rig mulighed for at udfordre dine matematiske evner, når du skal beregne merudgifter og regulere budgetskemaer til BPA-ordningerne.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være:

  • Udredning ved nye ansøgninger ved hjælp af VUM.
  • Iværksætte foranstaltninger og følge op på foranstaltninger.
  • Møder med borger for at afdække behov med henblik på at lave korrekte og fyldestgørende vurderinger og afgørelser.
  • At bidrage til at understøtte borgernes udvikling, så de kan mestre og få lov til at leve deres liv med mindst mulig indblanding fra kommunen, men med den rette og tilpassede indsats.

  • At kunne finde den gyldne vej, så borgerne får, hvad de har krav på, men også med et blik for kommunens økonomi, når løsninger vælges og afgørelser træffes.
  • Bidrage til løsning af de ad hoc opgaver, som løbende forekommer i en afdeling.
Visitation og Indsats er kendetegnet ved, at fagligheden og kvaliteten i borgersamarbejdet hele tiden tilpasses. Du skal derfor have lyst til at bidrage og deltage engageret i udviklingen af afdelingens samlede faglighed.

Vi tilstræber at have et arbejdsmiljø med en høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, og du kan i vid udstrækning selv planlægge din arbejdsdag. Helsingør Kommune tilbyder supervision, og kompetenceudvikling og trivsel vægtes højt. Ud over dine faglige kompetencer, forventer vi yderligere, at du aktivt bidrager til trivslen på arbejdspladsen, da vi vægter godt kollegialt arbejdsfællesskab med respekt for personlig forskellighed.
Løn efter gældende overenskomst.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Anne Kyung Nielsen på tlf.nr. 25313196. Du kan læse mere om os på www.helsingorkommune.dk

Ansøgningsfrist er søndag den 22. november. Vi holder samtaler den 26. og 27. september. Vi forventer, at ansættelse kan ske pr 1. januar 2020.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.