Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Center for Sundhed og Forebyggelse søger en projektleder til at arbejde med seksuel sundhed og særligt HPV-vaccination

Har du erfaring med at arbejde med seksuel sundhed og særligt HPV-vaccination, så er du måske vores nye projektleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Om os 
Center for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for den strategiske udvikling af sundhedsområdet i Københavns Kommune, og består blandt andet af Afdeling for Strategisk Folkesundhed, hvor stillingen er placeret. Aktuelt har afdelingen 20 engagerede og dygtige medarbejdere, som primært er akademikere med sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund.  

Københavns Kommunes sundhedspolitik “Nyd livet, københavner” er forankret i vores afdeling, og ambitionen om at bryde den sociale ulighed i sundhed er omdrejningspunktet for vores arbejde. Derfor har vi i Københavns Kommune taget et modigt og ambitiøst valg om at prioritere at arbejde strukturelt og flerstrenget med forebyggelse og sundhedsfremme.

Vores målgrupper er både børn, unge og kortuddannede voksne. Vores indsatser er forankrede der, hvor borgerne har deres hverdag, bl.a. skoler, ungdomsuddannelser og arbejdspladser, ligesom vi arbejder aktivt med at præge byens rum og grønne områder, så de understøtter en god og sund hverdag for alle københavnere.  

Herudover har vi i centeret ansvaret for den faglige understøttelse af indsatser for borgere med kronisk sygdom i kommunens specialiserede centre, ligesom vi har det overordnede faglige ansvar for sygeplejen på kommunens plejehjem og i hjemmeplejen. Det strategiske samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger er centralt for centeret, vi har et aktivt samarbejde med en række civilsamfundsaktører, og samarbejdet med regionen og de praktiserende læger er også forankret i vores center. 

Om jobbet
Der er med budgetaftalen for 2021 bevilget midler til at fortsætte tilbuddet om HPV-vaccination på alle københavnske skoler. Vi kan derfor tilbyde en tidsbegrænset stilling frem til 31. december 2024. Stillingen er på 30 timer om ugen, og du må forvente, at timerne fordeler sig lidt ujævnt over året.

Du skal være projektleder på indsatsen, hvilket blandt andet indebærer

  • forberedelse, så der på ledelsesniveau kan indgås en samarbejdsaftale med PLO-København om rammerne for vaccination på skolerne
  • samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen om dialogen med skolerne og skolesundhedsplejerskerne
  • udarbejdelse af kommunikationsmateriale til mange forskellige aktører (skoler, læger, forældre, presse, mv.)
  • formidling af kommunikationsmateriale til forældrene, herunder indhentning af tilmeldinger og samtykke via SurveyXact
  • konkret planlægning og koordinering af indsatsens logistik i dialog med mange aktører i forbindelse med afvikling af vaccinationerne
  • planlægge og udføre en evaluering af indsatsen
  • sparring med andre kommuner, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og relevante interesseorganisationer
  • løbende direktions- og borgmesterbetjening

Herudover skal du løse andre opgaver, bl.a. i forbindelse med vores arbejde med seksuel sundhed, hvor vi udvikler og driver en række indsatser i tæt samarbejde med fx Sex og Samfund og AIDS-Fondet.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har følgende faglige kompetencer:

  • En relevant akademisk kandidatgrad og minimum et par års relevant erhvervserfaring
  • Sundhedsfaglig viden om seksuel sundhed, særligt HPV-virus og barrierer ift. vaccinationsraten
  • Kendskab til organisering af skoleområdet i København
  • God organisatorisk forståelse og evne til at navigere i samarbejdet mellem det politiske niveau i kommunen, mellem forvaltninger og andre samarbejdspartnere  
  • Kompetencer og erfaring med projektledelse
  • Erfaring med SurveyXact

Vi forestiller os desuden, at dine personlige kompetencer er kendetegnet ved:

  • Du har en naturlig imødekommenhed, gode samarbejdskompetencer og formår at opbygge og vedligeholde gode relationer med et skarpt blik for din organisatoriske rolle 
  • Du er selvstændig, er særdeles god til at holde overblik, samle trådene og afslutte opgaver samt kan prioritere din tid og er villig til at gøre en ekstra indsats, når det kræves

Mere information 
Stillingen er 30 timer om ugen og til besættelse fra 1. januar 2021 eller snarest herefter. Stillingen udløber 31. december 2024. Centralforvaltningen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har røgfri arbejdstid.  

Stillingen er placeret i Center for Sundhed og Forebyggelse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, som ligger i Sjællandsgade på Nørrebro. Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på www.kk.dk.  

Har du spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte folkesundhedschef Katrine Schjønning på 3034 5632 eller specialkonsulent Susanne Juul Rohmann på 5162 5887. 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 26. november 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. december.  


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.