Centerchef til Fælles Service Center for Telesundhed

Leder til Fælles Service Center for Telesundhed – en forening på tværs af kommuner og region.
 
Vil du være med til at udvikle Fælles Service Center til en fællesoffentlig forening, der hjælper regioner og kommuner med at gøre det enklere og mere trygt at anvende telemedicinske løsninger for både borgere og sundhedspersoner?
Fælles Service Centers opgave er at levere teknisk support, logistik og rådgivning om telesundhedsløsninger og produkter til hjemmebehandling til kommuner og hospitaler, som er medlemmer af foreningen.

Stillingen
Ud over den daglige drift af Fælles Service Centers opgaver er en vigtig del af din hverdag at opbygge en velfungerende forening.

Overordnet får du ansvar for en lille dedikeret fast medarbejdergruppe og en gruppe projektansatte, der vil variere afhængigt af centrets opgaver.

Du får ansvar for både at sikre den daglige drift inden for de eksisterende økonomiske rammer og foreningens formål samt for at igangsætte og gennemføre den videre udvikling af foreningen.

Du kommer sammen med bestyrelsesformanden til at være foreningens ansigt udadtil, og du får et bredt samarbejde med både administrative og sundhedsfaglige medarbejdere og ledere i kommuner og på hospitaler samt med leverandører til Fælles Service Center.

Fælles Service Center skal skabe de nødvendige indkøbsaftaler omkring udstyr, produkter og ydelser samt serviceaftaler med telesundhedsleverandørerne. Herudover har du ansvaret for samarbejdet med leverandører af service og support samt lager og logistik. Derfor er det vigtigt, at du har fokus og interesse for den daglige drift.

I forhold vedrørende Fælles Service Centers strategi og udvikling får du reference til bestyrelsesformanden. Centret holder til i Administrationen på Regionshospitalet i Horsens, og i personalemæssige forhold vil du referere til Administrationschefen på hospitalet.

Fælles Service Center for Telesundhed blev etableret som en samarbejdsorganisation mellem kommuner og region i Region Midtjylland i 2018 og refererer til Sundhedsstyregruppen i Region Midtjylland.
 
Fælles Service Center bliver en selvstændig forening pr. 1. september 2020. Foreningen tegnes i første omgang af medlemmer i samarbejdsorganisationen med mulighed for at optage medlemmer fra kommuner og regioner udenfor Midtjylland.

Kvalifikationer
Følgende kvalifikationer er relevante for den kommende centerchef:

  • Har relevant ledelsesmæssig erfaring og forståelse for et tværsektorielt offentligt samarbejde
  • Sætter en ære i en sikker og stabil daglig drift, til glæde for borgere, kommuner og region.
  • Kan udøve ledelse og opnå resultater i en tværsektoriel, virtuel organisation
  • Kan begå sig i et komplekst organisatorisk miljø med mange interessenter og dagsordener
  • Har erfaring med leverandør- og kontraktstyring
  • Har gennemslagskraft og vedholdenhed til at følge centrets visioner og målsætninger til dørs
  • Har viden om it, telemedicin, telesundhed, servicecentre, logistik, infrastruktur m.m.
  • Kan lede og udvikle et sekretariat
Vi forventer ikke, at du har alle de nævnte kvalifikationer, men er spændte på at blive præsenteret for din profil.
 
Vi tilbyder:
  • Muligheden for at være med til at styrke udbredelsen af telemedicinske løsninger
  • Muligheden for – gennem Fælles Servicecenters resultater - at præge udviklingen af samarbejdet mellem kommuner og regioner generelt
  • Et job, hvor du kan udvikle dig
  • En spændende hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader
  • Opbakning fra ledere og medarbejdere
 
Praktisk information
 
Ansættelse sker som chefkonsulent med mulighed for forhandling af tillæg.
 
Tjenestestedet vil være Regionshospitalet i Horsens.

Ansøgningsfrist: d. 16. august 2020
 
Vi forventer at afholde 2 samtalerunder d. 20. august og d. 25. august.
 
Stillingen ønskes besat pr 1.oktober 2020 eller efter aftale.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Formand for forretningsstyregruppen, IT- og digitaliseringschef Poul Venø, tlf. + 45 3044 5220 eller administrationschef Thomas Hanberg Sørensen, tlf. +45 5019 2072
 
Du kan finde yderligere oplysninger om Fælles Service Center på www.faellesservicecenter.dk, om sundhedsaftalen i den midtjyske landsdel på http://www.sundhedsaftalen.rm.dk og om Regionshospitalet i Horsens på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
 










Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.