Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Centerleder til Ældrecenter Hvissinge i Glostrup

Vores Ældrecenter Hvissinge søger en leder til to afdelinger, der brænder for at skabe høj faglighed i demensindsatsen, skabe gode og trygge rammer for beboerne og skabe høj medarbejdertrivsel.

Ældrecenter Hvissinge

Ældrecenter Hvissinge er et af tre ældrecentre i Center for Sundhed og Velfærd i Glostrup Kommune, og består af 3 plejeafdelinger med i alt 69 boliger.

Det er et velindrettet ældrecenter med blandt andet café, produktionskøkken, demensdagcenter og dagcenter. Ældrecenter Hvissinge har dejlige udearealer, og der er mange aktivitetstilbud for beboerne.

Ældrecenter Hvissinge er udpeget til at være Glostrup kommunes demensfyrtårn, hvilket bl.a. indebærer, at ældrecentret skal være særligt egnet til svært demente både i forhold til de fysiske rammer og viden på området.

Der er to centerledere på Ældrecenter Hvissinge. Denne centerlederstilling vedrører ledelsen af afdeling 1 og 2, hvor der tilsammen er 44 boliger, og en stor andel af beboerne har en demens eller demenslignende sygdom. Der er ansat ca. 46 medarbejdere i de to afdelinger, herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og –hjælpere. På ældrecentret er der udover de to centerledere en ledende økonoma for produktionskøkkenet og en leder af dagcentrene.

Centerlederen for afd. 1 og 2 vil sammen med de tre andre ledere på Hvissinge have ansvar for den daglige drift af ældrecentreret. Centerlederen refererer til ældrecenterchefen og er en del af den samlede ledelse af ældrecentrene med lederne fra de to andre ældrecentre.

Om jobbet

Centerlederen skal sammen med ledere og medarbejderne på ældrecentrene skabe kvalitet i opgaveløsningen hos borgerne, bidrage til et højt fagligt niveau samt kontinuerligt udvikle indsatsen inden for pleje, sygepleje, ernæring og aktiviteter.

Centerlederen vil derudover have et tæt samarbejde med andre ledere og medarbejdere i Center for Sundhed og Velfærd, herunder særligt demenskonsulenten, hjemme-/sygeplejen, Midlertidige pladser samt træningscenteret. Der er fokus på at skabe gode overgange fra borgernes eget hjem til et nyt liv på et ældrecenter.

Som centerleder har du følgende opgaver:

  • ansvar for den overordnede ledelse af afdelingernes faglige, personalemæssige og økonomiske områder
  • medvirke i strategiske og koordinerende opgaver på Ældrecenter Hvissinge og på tværs af Center for Sundhed og Velfærd
  • bidrage til områdets udvikling
  • ansvarlig for optimal anvendelse af tildelte økonomiske ressourcer
  • sikre at kvalitetsstandarder, lovgivning og værdier afspejler sig i pleje, behandling og rehabilitering

Der er en række særlige fokusområder i nærmeste fremtid, som vil kræve din opmærksomhed.

  • Kompetenceudvikling af medarbejdere indenfor demensområdet og udvikling af de fysiske rammer på de to afdelinger.
  • Implementering af omsorgssystemet CURA og Fælles Sprog III i efteråret 2018.
  • Korrekt medicinhåndtering og systematik oplæring i arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH).
  • Effektiv brug af velfærdsteknologi.
  • Nedbringelse af sygefravær.
  • Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Din personlige og faglige profil

Vi forventer, at du:

  • har mod på ledelse og har erfaring fra en tilsvarende stilling
  • har - eller har lyst til at gennemføre - en lederuddannelse på diplomniveau
  • har en sundhedsfaglig uddannelse og har solidt kendskab til primærsektor
  • trives i spændingsfeltet mellem drift og udvikling
  • er en direkte kommunikerende leder, som er i stand til at lede et tværfagligt team
  • er en synlig og faglig leder, der kan lide at omgås andre mennesker og have en åben, involverende og anerkendende tilgang i relation til medarbejdere, lederkolleger, samarbejdspartnere, beboere og pårørende
  • kan vurdere ressourceanvendelsen og indsatsen i forhold til behov og økonomiske rammer
  • er engageret i medarbejdernes potentialer og udvikling
  • har - eller har lyst til at gennemføre - relevant faglig uddannelse indenfor demensområdet
Om os

Ældreområdet hører under Center for Sundhed og Velfærd, som er et af Glostrup Kommunes syv fagcentre og dækker opgaverne sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning, rehabilitering, visitation, hjælpemidler, hjemmepleje, hjemmesygepleje, dagcentre og plejeboliger.

I centret har vi fokus på at være en rehabiliterende organisation, tidlig opsporing, det nære sundhedsvæsen, forebygge indlæggelser og velfærdsteknologi. Kerneopgaven er mestring og udfoldelse med fokus på brugerinddragelse.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende lederstilling i en organisation, hvor borgeren er i fokus, og hvor man lærer noget nyt hver dag. Du vil indgå i en ledergruppe med en uformel tone, store ambitioner og højt humør og bliver leder for en gruppe motiverede medarbejdere. Der vil være muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Glostrup er en kommune med værdierne i orden og en kultur, der er præget af en ”udefra- og ind-tænkning”, ”hjælpsomhed” og ”vi gør os umage” til glæde og gavn for vores borgere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Du skal fremvise straffeattest ved ansættelse. Stillingen er uden højeste arbejdstid.


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Britt Bergstedt på 5160 3036 eller mail britt.bergstedt@glostrup.dk.

Læs også http://www.glostrup.dk ift. organisationen. Grundlaget for samarbejdet blandt kommunens medarbejdere og ledere beskrives i kommunens ledelsesgrundlag og medarbejdergrundlag.

Link til ledelsesgrundlag: http://www.glostrup.dk/glostrup/job-i-kommunen/glostrup-som-arbejdsplads/ledelsesgrundlag

Link til medarbejdergrundlag: http://www.glostrup.dk/glostrup/job-i-kommunen/glostrup-som-arbejdsplads/medarbejdergrundlag

Ansættelsesproces

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2018. Der er ansøgningsfrist tirsdag den 17. april 2018, og vi forventer at holde samtaler den 25. og 26. april 2018.

Det forventes at der vil være interne ansøgere.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her