Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Centerleder til døgninstitution for udsatte unge - Roskilde Ungecenter

Kan du lede og fortsætte udviklingen af et højkvalitetstilbud, som skal understøtte og træne livsduelighed i overgangen til en selvstændig voksentilværelse for udsatte unge? Vi søger en ny centerleder til Roskilde Ungecenter, som kan sætte retning for morgendagens institution, og kan medvirke til en strategisk omstilling af det samlede udførerområde. 
 
Roskilde Ungecenter er et botilbud med flere afdelinger med plads til i alt 35 døgnanbragte unge, hvoraf en del er mindreårige uledsagede flygtninge. Centret har ligeledes et tilbud om kontaktperson, tilsyn og pædagogisk støtte til unge, der fortrinsvis modtager efterværn i egen bolig. Der er 55 kompetente medarbejdere ansat i centret, som ledes af en centerleder i samarbejde med en faglig leder og 3 pædagogiske koordinatorer. Tilbuddet drives med hjemmel i Servicelovens §66. 
 
Målgruppen for tilbuddet er unge med psykiske/psykiatriske, sociale og følelsesmæssige udfordringer. De unge har brug for støtte, til at etablere og opretholde en almindelig døgnrytme og opbygge nødvendige livsduelighedskompetencer, så de får fodfæste i udviklende sociale fællesskaber som skole, uddannelse/beskæftigelse og fritidsliv og opbygger et støttende netværk. Målet er, at de unge skal have kortvarigt ophold på institutionen, som springbræt til mindre intensive støtteforanstaltninger tættere på almensamfundet.  
 
Som centerleder får du ansvar for at sikre den faglige kvalitet, drift og fortsatte udvikling af tilbuddet. Du refererer til Børn og Ungechefen og indgår i en ledergruppe med 7 andre ledere, der har ansvar for myndighedsafsnit og de øvrige kommunale udførertilbud til målgruppen af udsatte børn og unge i alderen 0-18/23år. 
 
Vi søger en centerleder der: 
  • Har relevant pædagogisk, psykologisk eller samfundsfaglig uddannelse – meget gerne med overbygning i form af diplom i ledelse eller lign. 
  • Har dokumenteret erfaring med at lede på området for udsatte børn og unge  
  • Kan lede med samtidigt blik for udvikling og sikker drift i en kompleks organisation - og kan være vedholdende i ambitionen om at udfordre både unge, forældre og organisationen med udgangspunkt i et konsekvent ressourceperspektiv  
  • Kan kommunikere inddragende og anerkendende om både faglig retning og vilkår for den daglige opgaveløsning, så rammer og vilkår er transparente og tydelige for den enkelte medarbejder 
Vi tilbyder: 
  • En unik mulighed for at tegne og sætte retning for et veldrevet døgntilbud, som står overfor nye krav og udviklingstendenser  
  • Ledelse af et center med dedikerede medarbejdere, som er stolte af den opgaveløsning de leverer 
  • Forpligtende ledelsesmæssigt kollegaskab, hvor vi har fokus på at skabe resultater for målgruppen og samarbejder i en uformel omgangstone 
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst 
Ansøgningsfristen er d. 4. maj 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 20. 2. runde samtaler og testning i forbindelse med ansættelsesprocessen kan forekomme.
 
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Børn og Ungechef Kristina Mikkelsen på telefon 2677 6598. 
Yderligere oplysninger om Roskilde Ungecenter http://roskildeungecenter.roskilde.dk
 
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest inden evt. ansættelse. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Afdelingsleder til Botilbuddet Stubberupgård ved Borup på Midtsjælland

Service Bocentret Stubberupgård

Botilbuddet Stubberupgård er beliggende i naturskønne omgivelser ved Borup på Midtsjælland Københavns Kommune Socialforvaltningen, Center City, søger en afdelingsleder i en nyoprettet stilling til det socialpsykiatriske botilbud Stubberupgård. Stubb...
Indrykket:1. juni 2018
Udløbsdato:27. juni 2018