Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Centerleder til Idrætscenter Vest i Holstebro

Brænder du for idræt, bevægelse og foreningsliv? Drømmer du om en hverdag i et højt tempo, hvor ikke to dage er ens og hvor du omgivet af ildsjæle? Så er det DIG vi søger!

I Holstebro Kommune er vi optaget af at skabe gode rammer for et aktivt og sundt idræts- og fritidsliv. Dette foregår blandt andet på Idrætscenter Vest, hvortil vi søger en ny centerleder pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter.

Som centerleder har du det overordnede driftsansvar for centret.

Jobbet har i hovedtræk følgende arbejdsopgaver:

  • Skabe et højt og attraktivt aktivitetsniveau i centret
  • Få nye brugere til centret gennem nye spændende aktiviteter
  • Planlægning og koordinering af events, herunder udarbejdelse af tilhørende kontrakt og aftalegrundlag
  • Daglig drift af centrets faciliteter – herunder praktiske gøremål, økonomi, administration, vagtplanlægning etc.
  • Samarbejde og koordinering med skole, klubber, foreninger og andre brugere
  • Kontakt til håndværkere og leverandører
  • Du får ansvaret for fastansatte medarbejdere, en stor gruppe timelønnede ungarbejdere samt en flok frivillige ildsjæle
  • Desuden får du det overordnede ansvar for afdelingens køkken-/kantine-funktion, som i det daglige er selvkørende

Det forventer vi af dig
Som centerleder bliver du nøglespilleren i forhold til brugere og ansatte, og din rolle er afgørende for den måde, mennesker bliver mødt i centret. Det er vigtigt, at du er udadvendt, imødekommende og samarbejdsorienteret af natur – og gerne med humor og et glimt i øjet. Du vil have en stor kontaktflade - derfor er det vigtigt, at du kan gå forrest, udstikke rammer og stå fast, når du oplever udfordringer.

Der er mange indgangsvinkler til jobbet, men du opfylder sikkert flere af følgende ønsker:
  • Du er en folkelig, rummelig og ambitiøs ildsjæl, der brænder for idræt og bevægelse og foreningslevet generelt.
  • Du er praktisk anlagt og går ikke af vejen for praktiske opgaver af forskellig art.
  • Du har sandsynligvis erfaring med, eller mod på ledelse og sætter en ære i at yde god service.
  • Du skal have kørekort og endelig er det vigtigt, at du er fleksibel og er indstillet på at arbejde på skæve tider og i weekenderne.

Det tilbyder vi
Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job i en kommune, hvor kultur og idrætslivet er i fokus. Du vil indgå i et ledelsesteam med idrætsinspektøren og en leder fra et af de andre idrætsanlæg - teamet har ansvaret for udviklingen af alle kommunale idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune.
Du bliver en del af afdelingen for Kultur og Fritid, og vil i det daglige referere til idrætsinspektør Mogens Svejgaard Poulsen.

Ansættelsesforhold og kontaktperson
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiderne kan være både dag, aften og weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst, og forhandles med den faglige organisation i forhold til principperne i Ny Løn.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Mogens Svejgaard Poulsen på tlf. 96 11 69 61.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 23. november 2020 kl. 8.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 4. december 2020.

Om Kultur og Fritid samt Idrætscenter VEST
Holstebro kommunes idrætsfaciliteter er en del af Kultur og Fritid: Vores målsætning er, at vi hver dag skaber de bedste rammer for alle vores brugere - dette gør vi med afsæt i vores værdisæt SMIL.
Idrætsområdet er et område, som er i en konstant udvikling og som har stor bevågenhed.
Idrætscenter Vest er det største kommunale idrætsanlæg i Holstebro kommune, som ud over 15 udendørs fodboldbaner rummer to haller, to bevægelsessale, et springcenter, et styrkerum og et cafeteria. Centeret har stor berøringsflade og anvendes af mange forskellige aktører.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.